Hvem er jeg

Kandidat

Jeg er valgt til folketingskandidat i valgkredsen, der dækker Kalundborg og Odsherreds kommuner. Kredsen hører under storkreds Sjælland. Dermed kan man stemme på mig over store dele af Sjælland, Lolland og Falster inklusive i Roskilde og Greve kommuner.

Mærkesager

Vi skal have et Danmark i balance

  • Region Sjælland skal styrkes med flere lokale uddannelser.
  • Bedre infrastruktur med Kalundborg og Næstved motorveje.
  • Odsherredsbanen og Høng Tølløse banen skal kunne køre helt til København.
  • fuldt ud elektrificeret togdrift.

 

Vi skal have en fast men fair flygtninge politik

  • Fast betyder at nye borgere skal opføre sig ordentligt i Danmark.
  • Fair betyder at vi gør op med ’kagestramninger’.
  • Flygtninge skal integreres fra dag 1, så de kan være deres nye land til gavn.
  • Danskere skal igen kunne finde kærligheden i udlandet.
  • Børnene må aldrig blive de klemte.

 

Vi skal satse massivt på den grønne omstilling.

  • Frem med ambitionerne. Vi kan godt i Danmark og vi har råd til det.
  • Vi skal have 1 mio. elbiler på vejene i 2030.

 

Vi skal satse på de mindste.

  • Lad os nu få nok pædagoger til at passe de mindste.  Familierne skal kunne aflevere deres børn trygt, imens at de knokler for Danmark.
  • Jeg tror på at vi kan forebygge mange senere problemer for børn og unge, ved at satse tidligt.
  • Det Radikale Venstre vil f.eks. have minimumsnormeringer i daginstitutioner. Vi vil have mindre stress for de unge op igennem skolesystemet.

 

Vi skal samarbejde i EU

Lad os være stolte over at være med. Vi skal sammen løse de mange grænseoverskridende problemer som flygtninge, grænseoverskridende kriminalitet, skatteunddragelse og forurening.

 

Hvem er jeg som menneske?

Jeg er 42 år gammel, gift og med 4 drenge i huset på 0, 7, 9 og 11 år. Jeg er født og opvokset i Kalundborg.

Familien, er det, der betyder allermest for mig

I min fritid er jeg glad for naturen, roning, løb og badminton. Jeg er uddannet ingeniør og arbejder som projektleder i det private erhvervsliv.

Jeg har været ind i kommunalpolitik i en valgperiode fra 2013 til 2017.

Jeg vil bruge erfaringen til at gøre det endnu bedre, men nu som landspolitiker med fokus på provinsen rundt omkring København.

Du kan finde informationer om Det Radikale Venstre her:

http://www.radikale.dk

Du kan finde informationer om Det Radikale Venstre i Kalundborg på denne side:

http://www.radikale.dk/kalundborg

Men husk stem personligt. Det er det der tæller!

Historik:

Mine mærkesager til KV 2017 var:

Det gode børneliv

  • Flere voksne hænder til børnene med tid til nærhed
  • Inklusion med rummelighed og plads for alle kræver ressourcer
  • Prioritering af tidlig forebyggelse

Kalundborg som en attraktiv kommune at flytte til og bo i

  • Bedre kvalitet i skoler og daginstitution. Gerne med en ny skole.
  • Byudvikling med et mere spændende og kulturelt centrum i Kalundborg, hvor havneparken prioriteres.
  • Mere støtte til frivillige events og dem der skaber liv i kommunen.

Infrastruktur i/til/fra Kalundborg Kommune

  • Bedre sammenhæng i trafikken for biler og cyklister
  • Etablering af motorvej fra Kalundborg til København og Slagelse/Næstved/Rønnede
  • Hurtigere togforbindelse til København