Fingrene væk fra friskolen

Fredag tog jeg en snak med skolelederen Jakob Søborg på “Friskolen på Røsnæs”, om hvad en nedsættelse af “koblingsprocenten” det offentlige tilskud vil betyde for den lille og nystartede skole. Jeg kan garantere for at det vil gøre ondt.
 
Skolen er endnu en i rækken af friskoler landet over, som er blevet skabt, når et lokalsamfund tager kampen op imod kommunale skolelukninger. Friskolen på Røsnæs nærmer sig kun lige sin 1 års fødselsdag og har i dag ca. 135 elever.
 
S har i denne valgkamp foreslået at folkeskolen skal løftes med penge der tages fra friskolerne, ved at sænke koblingsprocenten. Faktisk ønsker de at sænke andelen af børn i friskoler fra de nuværende 18 % til kun 10 %. I mange af kommunerne i storkreds Sjælland, der er tallet langt højere netop fordi friskolerne er poppet som lokalt landsbyskoler.
 
Det er en helt forkert tilgang. Og skulle de lykkedes med det, så vil det betyde mange lukninger af friskoler.
 
Jeg vil gerne være med til at løfte folkeskolen. Det er faktisk helt nødvendigt, men ikke på bekostning af friskolen. Helt generelt skal vi løfte børneområdet fra vuggestuen til endt uddannelse.
 
Er du enig i, at S skal holde fingrende væk friskolernes penge, så DEL gerne.