Sikre skoleveje, en motorvej og en Kattegat bro

kalundborgmotorvej

Min tredje mærkesag er infrastruktur, da den er så hamrende vigtig for at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv i Kalundborg. Jeg tror på, at en Kattegat bro vil ændre Danmark, når landet bindes stærkt sammen over to strækninger. Jeg tror Danmark kan blive til en samlet kraftfuld region. Laver vi ikke Kattegat broen, så får vi i stedet koblet den sydlige del af Danmark på en bue til Hamborg via den kommende Femern Bro, Fynsmotorvejen og E45 ned igennem Jylland.

Vi kan ikke selv vedtage en Kattegat Bro eller færdiggørelse af rute 23 motorvejen, men jeg vil sikre at Det Radikale Venstre i Kalundborg fortsat har tæt dialog med vores politikere på Christiansborg.

Lokalt skal vi gå efter de små forbedringer som kan give de store gevinster. Først og fremmest skal vi have fokus på de sikre skoleveje, så vores børn kan cykle i skole. I centrum af Kalundborg har  vi et behov for at forbedre infrastrukturen for både cykler og biler. I dag er det slet ikke muligt at krydse byen sikkert på cykel, da alle cykelstier ender væk fra centrum.

Radikale Venstre – Sammen ka´vi – Jeg vil Kalundborg