Hvordan får vi bedre skoler i kommunen?

Vi gør det for dårligt i dag. Vores karaktergennemsnit er tæt ved en karakter lavere end landsgennemsnittet. Det springer i øjnene er at vi har en gennemsnitslig klassekvotient på bare 19, hvilket jo burde være perfekt for god læring, når landsgennemsnittet er 22. Det koster ca. det samme som landsgennemsnittet 66.000 kr/barn at drive skole i Kalundborg, så hvad er det galt?

Der er det galt at vores lærere har haft kommunens højeste sygefraværd på grund af stress og og en svær proces med inklusion og skolereform. Og dertil kommer at vi bruger mange penge på meget små klasser og mursten. Kommunens skoler har siden kommunalreformen har ligget meget ulige fordelt ud over kommunen i forhold til hvor folk bord og hvor infrastrukturen er god.

Vi må handle, for et godt skolevæsen er for vigtigt, til at vi kan lade være. Det har betydning for bosætningen, da tilflyttere kigger på det. Det har betydning for vores udgifter til sociale ydelser når børnene bliver store. Det har betydning for arbejdsmiljøet på skolerne. Det har betydning for vores børns trivsel og meget mere.

En vigtig nøgle til at få succes er, at vi gør det i samarbejde. Derfor skal vi have genskabt en god samarbejdsånd med Danmarks Lærerforening og BUPL. Det Radikale Venstre foreslår at vi laver en samarbejdsaftale, hvor vi i fællesskab kigger på emner som vilkår (eks. flekstid), rekruttering, inklusion og efteruddannelse. Det vil også være ønskeligt om vi kan lave brede aftaler i byrådet om et så vigtigt emne.

Når vi snakker inklusion, så skal kommunen være mere service orienteret over for forældrene. Forældrene skal få følelsen af at de bliver hjulpet rundt i systemerne. Hvis en sagsbehandler stopper på en sag, så skal lederen kontakte forældrene med besked om at der er en ny sagsbehandler på, sådan at forældrene ikke for oplevelsen af et system, hvor de er ligegyldige. Vi skal vise at vi har de rigtige ressourcer og derfor skal den store knowhow i inklusionscentre og på Sigrid Undset skolen være mere tilgængelig ude på skolerne. Lærerne må ikke få følelsen af at deres udfordringer med et barn ikke kan løses.

Tallet 19 kan jeg ikke genkende fra mine børns skole Herredsåsen, hvor klasser på 28 ikke er ualmindelige. Forklaringen er at mange klasser er meget mindre end landsgennemsnittet på 22 og at vores skoler er gamle utætte og vedligeholdelsestunge, hvilket er rigtig dyrt. Og da vi tildeler de fleste penge til skolerne efter først og fremmest antallet af oprettede klasser, så er det meget forskel på hvor mange penge vi som kommune bruger på børnene. Et barn på en skole med store klasser for meget mindre for skattekronerne, end en med små.

Vi vil bruge færre penge på vedligehold, drift og mursten. Derfor vil jeg og det Radikale Venstre udvikle vores skolesystem. Det Radikale Venstre har konkret foreslået at flyve lidt op i helikopteren og kigge på, hvor vi kan ligge en ny skole, der ikke bare udvikler skolen, men et helt område. Vores første forslag er at bygge en ny skole mellem Gørlev og Kirke Helsinge. Den kan f.eks. bygges tæt ved rundkørslen på Slagelsevej, hvortil infrastrukturen er god.

Vi er overbeviste om at nye skoler betyder meget for fagligheden og trivslen. Vi kan placere dem, så vi udnytter vores ressourcer bedre i forhold til vores demografi. Vi er overbeviste om at vi kan løfte et helt område omkring Gørlev og Kirke Helsinge. Det vil blive meget attraktivt for bosætning, så en ny skole bør også følges op med planer for udstykning i området ved skolen.

Når vi vil udvikle, så er vi er helt klar over, at vi har flere mindre skoler i landsbyer, som næsten for enhver pris skal bevares som f.eks. Sejerø og Buerup.

 

 

Høng har det – Kalundborg har det – Skal gørlev have en ny skole?

Vi vil i det Radikale Venstre udvikle vores skolesystem. Et af vores forslag går på at lave en helt ny skole. Den kan f.eks. ligge mellem Gørlev og Kirke Helsinge. Vi tror at vi kan skabe en skole med perfekte rammer for moderne undervisning, hvor der er mere tid til det enkelte barn end i dag. Ved rundkørslen vil den ligge godt i forhold til infrastrukturen. Vi tror at en ny skole vil vil udvikle byområderne ved Gørlev og Kirke Helsinge så området igen bliver meget attraktiv som bosætningsområde. Vi tør tro på, at vi kan udvikle Kalundborg Kommunes skoler.

Vi skal fokusere på bosætning

Skal Kalundborg Kommune have succes i fremtiden, så er det nemlig en tvingende nødvendig at vi lykkes her.

Ca. 2/3 dele af vores unge mennesker forlader nemlig Kalundborg Kommune i forbindelse med deres uddannelse, og en stor del af dem vender aldrig tilbage. Disse mennesker skal erstattes. Og de skal helst erstattes af andre, som ønsker at få børn i Kalundborg Kommune og som vil arbejde på vores virksomheder.

Du og jeg skal vi spørge os selv. Hvad gør Kalundborg Kommune attraktiv for tilflyttere? Og hvad gør især Kalundborg Kommune attraktiv for yngre tilflyttere, der gerne vil have børn eller har mindre børn?

Svarende er lige til. Foruden de gode jobs vi har i kommunen, så ønsker de gode daginstitutioner med rimelige normeringer. De ønsker gode og moderne skoler. De ønsker en attraktiv handelsby, der er spændende at vise frem for venner og familie. De ønsker et kulturliv, hvor man ikke altid skal køre til en anden større by. De ønsker god infrastruktur til og fra kommunen, så en partner kan arbejde i en anden by.

Vi skal derfor satse på børn og unge. Vi skal arbejde sten hårdt, for at få en bedre infrastruktur ind og ud af kommunen, men også i kommunen. Vi skal turde satse på, at gøre vores hovedby og handelscentrum Kalundborg by spændende. Vi har chancen nu, for at være ambitiøse med en ny havnefront, der kan bindes flot sammen med centrum, og som kan rumme en masse kultur. Satser vi ikke i Kalundborg Centrum, så risikerer vi at tabe hele kampen om bosætning til Holbæk, der har bedre infrastruktur. De fører stort på point på grund af den bedre infrastruktur, til trods for det faktum, at Holbæk næsten ingen industri har.

Jeg vil Kalundborg.