Storebælt skal ikke være gratis

kattegatbro fra Niras rapport

Storebæltsbroen genererer et overskud på ca. 2 mia danske kroner om året. Det har fået et kor af syddanskere med LA i front, til at kræve at broen gøres gratis. God logik for den del af andet, da de mener motorvejen og toget over Fyn er nok for Danmark.  Men god logik må være at vi arbejder på at få hele landets infrastruktur så god som muligt, og derfor skal Storebælt  sevfølgelig ikke væregratis.

Broafgiften er fastsat således at både færgerne fra Langeland til Lolland og Molslinjen kan leve uden statsstøtte og så vores store broer kan betale sig selv af. Hele økonomien for broerne er samlet i det statsejede selskab Sund og Bælt, som står for driften af både Femern, Øresund og Storebælt.

At vi har et overskud, viser blot at broerne er en rigtig god ide, og at der er brug for dem. De 2 mia årlige kroner fra Stolebælt, bør bruges til at binde Danmark endnu bedre sammen. Sund og Bælt skal se og få startet op på projekteringen af en Kattegat Bro. En bro som kan skabe et helt nyt Danmark. Et Danmark med et samlet arbejdsmarked på størrelse med Hamborg, hvor der kan pendles mellem landets to største byer på en time.

Onde tunger påstår, at Kattegarbroen ikke kan betale sig selv, da den vil koste omkring 100 mia. Mange andre mener, at det vil være den bedste investering, som Danmark kan gøre.

De 2 mia om året bliver på 30 år til 60 mia i nutidskroner. Hvis vi lader dem blive i selskabet Sund og Bælt og  udvikler  infrastrukturen for hele Danmark, så vil en Kattegat Bro aldrig blive en risiko for skatteborgerne.

http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/88112-trafikokonom-kattegatforbindelse-kan-tjene-sig-selv-hjem-pa-3-4-ar

Håbet for Røsnæs skole

roesnaesskole

I denne uge er jeg blevet citeret flere gange af medierne på grund af situationen med for få

elever på Røsnæs Skole. Først i Nordvestnyt mandag d. 5. april og igen tirsdag d. 6. april af TV

Kalundborg. Det kalder på, at jeg selv sætter lidt flere ord på, hvad jeg tænker.

Først og fremmest er det rigtig ærgerligt, at Røsnæs skole har svært ved at nå de 6 elever,

som det kræves, for at kommunalbestyrelsen vil tildele penge til en klasse. Det er især

ærgerligt, fordi der så uanset hvad der sker, vil være et hul i klasserækken. Det gør det igen

endnu sværere året efter, at starte med en lille klasse, da der så ikke er en klasse at samlæse

med.

Så først og fremmest, så er mit håb, at der dukker nok børn op til, at kommunens eneste skole

certificeret med grønt flag, kan starte en klasse efter sommerferien. Med det kan skolen vinde

tid og chancerne for at overleve på sigt vil blive større.

Kigger vi på geografien, så giver det god mening, at have en skole på Røsnæs. Der er nemlig

langt til nærmeste skole i Nyrup. Desuden ved vi, at et lokalsamfund, har sværere ved at

overleve på langt sigt, hvis ikke der er en skole i nærheden. Og netop på Røsnæs har vi et af

de bedste eksempler på et aktivt lokal samfund, der vil gøre en forskel. Røsnæs

beboerforening er blandt andet kendt for at have skaffet de 16 millioner sammen til det

spændende Røsnæs Rundt projekt og pasning af fyret. Røsnæs har udviklet sig til at være

kommunens mest besøgte turist attraktion med deres hjælp.

Men hvad skal der til, for at Røsnæs skole kan overleve? Hvis skolen kan vinde tid, så er der

muligheder. Og skoler kæmper en brag kamp og er meget synlig i medierne. Aktuelt har 740

delt et facebookopslag for skolen, om at den mangler børn, og om hvad den kan tilbyde. Og

740 delinger på under et døgn er altså imponerende. Efter sigende, så har det allerede tirsdag

givet en indmelding mere på skolen. Vinder vi tid, så kan Kalundborg Kommune tænke kreativt

og lave skole på en anden måde med mere samlæsning end det sker i dag, lidt som det

kendes på Sejerø. Men det kræver dispensation i undervisningsministeriet og tager tid.

Muligheden kan også være, at kommunalbestyrelsen i Kalundborg åbner op for at lave mindre

eller større strukturelle tilpasninger i skolevæsenet, så mængden af skoler, tilpasses behovet.

Til august 2017, vil antallet af elever der starte i 0. klasse, være ca. ¼ del færre end for blot 5

år siden. Og dette er sket uden, at kommunalbestyrelsen har løftet et bryn. Efter min mening,

så vil det være ansvarligt, hvis man tog en debat op, hvordan vi kan lave et fremtidssikret

skolevæsen i Kalundborg Kommune. Hvordan sikrer vi en god geografisk fordeling? Hvor store

klasser ønsker vi i gennemsnit? Ønsker vi flere spor på hver skole med den fleksibilitet det

giver? Vil vi have overbygnings skoler? Har skolebygningerne den rette kvalitet? Er skolerne

for dyre at varme op og vedligeholde? Vil vi erstatte gamle skoler med nye?

Lige nu har man intet gjort, og det truer livet på Røsnæs skole. En skole som ellers leverer

fantastisk kvalitet og som det giver god geografisk mening at bevare.