Tilpasninger på skoleområdet er tvingende nødvendige.

herredsåsenSveboelle_Skole

Kalundborg Kommune har i dag et skolevæsen i den dyre ende, hvor karaktererne halter efter landsgennemsnittet. Og da forklaringen ikke er vores passionerede og dygtige lærere, så skal vi kigge andre steder. Vi bør kigge på om vi bruger vores penge rigtigt. Vi kan ikke blive ved med at byde de små skoler usikkerhed hvert år, for om de kan starte en nulte klasse.

Derfor bør man drøfte tilpasninger, før man drøfter dispensation til opstart med færre end 10 elever på Røsnæs og Løve-Ørslev skoler. Virkeligheden er desværre bare at det ikke er muligt. Venstre er nemlig gået til valg på, at man blot lader skoler lukke, som ikke har elever nok. Nye toner, da der blot har været dispenseret siden 2007 fra en skolestruktur, der stiller krav om 10 elever ved skolestart, som ellers blev vedtaget af et enigt byråd. I første omgang er man dog ikke helt klar til skridtet. Så derfor foreslås en dispensation, hvor kun ¾ dele af de normale midler følger med oprettelsen af klasserne på 6 og 8 elever, og med krav om sammenlæsning med første klasserne. En dårlig løsning synes jeg.

Hvis venstre åbent ville tilkendegive, at vi skal kigge på nødvendige tilpasninger, så ville jeg være klar til en fuld dispensation nu. Kompromiset med ¾ dele eller ½ støtte frygter jeg vil ødelægge både 0. og 1. klasse på de to små skoler.

Lidt 2015 facts! Kalundborgs elever har karakter gennemsnit på 6,2 og går i skoler der i gennemsnit rummer 261 elever samt koster i snit 62.904. En anden provinskommune i Nordjylland Brønderslevs elever har karakter gennemsnit på 6,9 og går i skoler, der i gennemsnit rummer 354 elever samt koster i snit 44.305. En elev i Kalundborg koster således 18.599 kr. mere. Vores 4323 elever koster 80 millioner mere at få igennem folkeskolen end de gør i Brønderslev.

Her i 2015 har vi stadig i alt 564 6 årige børn som potentielt kan gå i vores folkeskoler, så det faldende børnetal har ikke ramt for alvor endnu. Allerede næste år har vi kun 505. I 2018 er vi nede på 466.

Skal vi fortsætte med blot at lade de små skoler bløde mere eller mindre, eller skal vi lave de nødvendige tilpasninger, så vi får en fornuftig geografisk spredning, anvendelse af bygningsmassen og kvalitet? Vil vi kunne skabe bedre forhold for lærere og pædagoger og sikre at eleverne på en gennemsnitsskole bliver færre om at dele hver lærer? Jeg er overbevist om det.

0 klasse og skolestørrelser Kalundborg Kommune:

2015 start total 14/15 klasser
nyrup 36 427 0-9
raklev 24 190 0-6
rynkevang 46 351 0-9
røsnæs 8 76 0-6
tømmerup 20 90 0-6
årby 20 152 0-6
sph 56 858 0-10
firhøj 19 244 0-9
svebølle 27 328 0-9
gørlev 19 203 0-9
kr helsinge 18 192 0-9
rørby 16 118 0-6
hvidebæk 28 311 0-9
buerup 12 102 0-6
høng 38 545 0-10
løve-ørslev 5 102 0-6
Sejerø 2 23 0-6
Total 394 4312

 

Beregninger for økonomi for Kalundborg Kommunes skoler:

Antal og kr. karakter størrelser
Næsteved 47.557 kr. 6,5 509
Brønderslev 44.305 kr. 6,9 354
Kalundborg 62.904 kr. 6,2 261
Forskel kr 18.599 kr.
Total elever Kalundborg 4312 stk.
Potentiale kr. 80198888 kr.

Se de 146 flygtninge som en mulighed.

 kalundborg kommune

I 2015 får vi 146 nyligt tilkomne flygtninge til Kalundborg. Lad os tage godt imod dem og vise dem, at vi Kalundborg Jyder godt vil hjælpe. Lad os vise dem, at vi tror på dem.

Mange af dem kommer fra Syrien som har en utrolig veluddannet befolkning. Mange af dem er børnefamilier som ønsker deres børn det bedste. Udgifterne til flygtningene betales af staten i de første år, så de vil skabe omsætning i butikkerne.

Mit stille håb er, at man lokalt ser det som mulighed. Vi skal have fundet egnede boliger. F.eks. mangler vi i nogle lokalområder børn til skoler og daginstitutioner. Jeg kan nævne f.eks. Løve og Røsnæs, hvor indskrivningstalene efter sommerferien ser meget dårlige ud. Kan man forestille sig at 3-4 børnefamilier vil kunne blive taget godt imod og integreret i sådanne lokalsamfund?

Inden for flere erhverv mangler vi kvalificeret arbejdskraft. Kan man forestille sig at nogle af flygtningene hurtigt kan lære dansk og blive en del af vores lokale arbejdsmarked evt. i samarbejde med virksomheder ved at der indgås særlige aftaler?

I hvert fald, så vil det være godt for kommunen, at flygtningene spredes ud over kommunen. Det giver ikke mening at klumpe dem samme på et tomt ældrecenter eller i en boligblok. God integration kræver, at de bliver en del af samfundet.