Høng har det – Kalundborg har det – Skal gørlev have en ny skole?

Vi vil i det Radikale Venstre udvikle vores skolesystem. Et af vores forslag går på at lave en helt ny skole. Den kan f.eks. ligge mellem Gørlev og Kirke Helsinge. Vi tror at vi kan skabe en skole med perfekte rammer for moderne undervisning, hvor der er mere tid til det enkelte barn end i dag. Ved rundkørslen vil den ligge godt i forhold til infrastrukturen. Vi tror at en ny skole vil vil udvikle byområderne ved Gørlev og Kirke Helsinge så området igen bliver meget attraktiv som bosætningsområde. Vi tør tro på, at vi kan udvikle Kalundborg Kommunes skoler.

Vi skal fokusere på bosætning

Skal Kalundborg Kommune have succes i fremtiden, så er det nemlig en tvingende nødvendig at vi lykkes her.

Ca. 2/3 dele af vores unge mennesker forlader nemlig Kalundborg Kommune i forbindelse med deres uddannelse, og en stor del af dem vender aldrig tilbage. Disse mennesker skal erstattes. Og de skal helst erstattes af andre, som ønsker at få børn i Kalundborg Kommune og som vil arbejde på vores virksomheder.

Du og jeg skal vi spørge os selv. Hvad gør Kalundborg Kommune attraktiv for tilflyttere? Og hvad gør især Kalundborg Kommune attraktiv for yngre tilflyttere, der gerne vil have børn eller har mindre børn?

Svarende er lige til. Foruden de gode jobs vi har i kommunen, så ønsker de gode daginstitutioner med rimelige normeringer. De ønsker gode og moderne skoler. De ønsker en attraktiv handelsby, der er spændende at vise frem for venner og familie. De ønsker et kulturliv, hvor man ikke altid skal køre til en anden større by. De ønsker god infrastruktur til og fra kommunen, så en partner kan arbejde i en anden by.

Vi skal derfor satse på børn og unge. Vi skal arbejde sten hårdt, for at få en bedre infrastruktur ind og ud af kommunen, men også i kommunen. Vi skal turde satse på, at gøre vores hovedby og handelscentrum Kalundborg by spændende. Vi har chancen nu, for at være ambitiøse med en ny havnefront, der kan bindes flot sammen med centrum, og som kan rumme en masse kultur. Satser vi ikke i Kalundborg Centrum, så risikerer vi at tabe hele kampen om bosætning til Holbæk, der har bedre infrastruktur. De fører stort på point på grund af den bedre infrastruktur, til trods for det faktum, at Holbæk næsten ingen industri har.

Jeg vil Kalundborg.

Havnepark er ikke kørt af sporet

Toget kører bare ikke så hurtigt, som man kunne ønske. Jeg vil gerne supplere torsdagens artikel i Nordvestnyt med mine egne ord, da overskriften ”Havneparken kørt af sporet” kom til at fremstå forkert og som noget jeg skulle have udtalt.

Det er bestemt ikke tilfældet, at den er kørt af sporet. Der er sket fantastisk meget godt allerede, og de mange aktiviteter læner sig op ad et 12 tal. Der er ingen tvivl om, at der er vist en vej, hvor man kan se hvad området kan bruges til.

Mit budskab er alene, at vi skal være ambitiøse med at have en plan. Nu har vi været ambitiøse med en masse fantastisk borgerinddragelse, og det forpligter da det har givet store forventninger. Den plan man har fortalt til borgerne og til kommunalbestyrelsen 21. december 2016, var at vi august skulle have fremlagt en projektplan for havneparkens fremtidige funktioner. Det fik vi ikke. I en projektplan ville jeg forvente at kunne læse hvornår der vil være konkrete ting etableret, legeplads for små børn, et soppebad for børn, et havnebad, en svømme/polokajakbane, en scene til musik, et kulturhus, en ny promenade til Gidseløre, højvandssikring eller noget helt andet fulgt op med datoer for hvornår det kan stå færdigt. Det kom der ikke. Kommunalbestyrelsen og dermed borgerne fik alene fremlagt en såkaldt ramme, der ikke indeholder ret meget nyt, i forhold til, hvad vi har set i sagen i de sidste 2 år. Faktisk står der nu som anbefaling, at man i fremtiden skal have udarbejdet et skitseforslag, så man kan søge fonde. Det havde jeg forventet som en del af en projektplan.

Jeg har gjort medlemmer af den politiske styrregruppe opmærksom på, at vi som minimum, må have en opdateret tidsplan, så borgerne ved, hvad de skal vente hvornår. Det samme gentog jeg på kommunalbestyrelsesmødet og til avisens journalist. Det Radikale Venstre fuldstændigt faste i kødet på, at vores havnepark skal være ambitiøs og gerne med kulturhus. Mere drama er der ikke i det. Bekymringer har jeg både som borger der bruger vandsiden, samt som politiker.

Med håb om en fantastisk og ambitiøs havnepark, hvor Kalundborg by virkeligt får åbnet sig imod vores smukke Kalundborg Fjord og Houget.

Udvikling af hele Danmark fremfor afgiftslettelser

Hele Danmark har brug for god infrastruktur. Det er blevet mere tydeligt end nogensinde siden finanskrisen, hvor udviklingen har været skæv i Danmark. Det ses et tydeligt mønster i, at bosætning og boligpriser stiger mest, hvor infrastrukturen til de største byer er god.

Lad os binde Danmark sammen og sikre bedst mulig infrastruktur ud til alle hjørner i Danmark. Det sikrer at vi kan udvikle landet bredt. Dermed kan vi løfte i flok,  og på den måde er vi stærkest. Det vil sikre værdierne vi har skabt i hele landet, sådan at alle kan få glæde af de stigende ejendomspriser.

Hvis det skal være muligt, så skal vi ikke sætte afgiften på Storebæltsbroen ned eller sænke den på biler. Gør vi det, så er det kun en fordel for dem, der allerede har infrastruktur og skidt for dem, der har været bagerst i køen. Man kan sågar frygter at færgerne mellem både Sjællands Odde og Århus/Ebeltoft samt Spodsbjerg Tårs vil lukke, hvis ikke der bliver givet betydelig statsstøtte.

Med det vil jeg sige at regeringen med LA transportminister Ole Birk Olesen godt understøttet af Slagelses Willum Christensen er på en gal,  asocial og bagudskuende vej. De vil dem der har, og er ligeglade med dem, der ikke har også på transportområdet.

Lad os i stedet få Danmark bundet ordenligt sammen. Det Radikale Venstre har allerede med et flertal uden om regeringen sikret, at hele Sjællands hovedtognet elektrificeres til stor gavn for byer som Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, Holbæk og Kalundborg, der ikke ligger på den fynske bane. Men vi skal også have lavet det sjællandske motorvejsnet udbygget. Der mangler 26 km på Kalundborg motorvejen. Vi skal have lavet den Sjællandske ringmotorvej fra Rønnede over Næstved og Slagelse til Kalundborg, som igen understøtter Lolland og den vedtagne Femern forbindelse. Og så skal vi fastholde ambitionen om at Danmark skal bindes sammen med 2 broer i stedet for 1, med en Kattegatforbindelse.

Ny lokal radikal folketingskandidat er valgt for Kalundborg og Odsherred

Det lokale byrådsmedlem Jeppe Hedegaard Sørensen blev onsdag aften valgt som ny folketingskandidat i Radikale Venstres valgkreds for Kalundborg og Odsherred. Emrah Tuncer fra Holbæk havde inden da pladsen som kandidat i både Holbæk og Kalundborg/Odsherred kredsen. Emrah vil nu koncentrere sig om at passe Holbæk kredsen.

Jeppe er født og opvokset i Kalundborg. Han er 40 år, uddannet ingeniør og arbejder som projekt leder i det private erhvervsliv. Privat lever Jeppe i en familie med 3 drenge på 5, 7 og 9 år. Jeppe nyder at være fysisk aktiv med løb og han er vildt med vandet i Kalundborg fjord. I Kalundborg roklub er han også et kendt ansigt- han var formand i klubben 11 år op til han blev valgt ind i byrådet.

Jeppes politiske engagement er født af de mange politiske diskussioner, han har oplevet i barndomshjemmet i Kalundborg. Her blev konservative og socialdemokratiske holdninger ofte diskuteret. Ståstedet for Jeppe er havnet på midten. Hjertet sidder på det rette sted og med sans for økonomisk ansvarlighed. Staten må godt tage styringen, når det gælder om, at skabe lige muligheder, og når de svageste skal hjælpes. Omvendt vægtes den personlige frihed meget højt. F.eks. skal der mere tillid tilbage til den enkelte på arbejdspladserne.

I Kalundborg Kommune er Jeppe kendt for hans store engagement for at få bygget rute 23 færdig. Han sidder i rute 23 styregruppen, hvor arbejdet koordineres på tværs af kommune og erhverv. Blandt andet arrangerede Jeppe at 3 radikale ministre var på lange besøg i sidste regeringsperiode, og var en bærende kraft, på at få den nye station øst bevilget, af den daværende regering. Jeppe er desuden kendt for sit store engagement i at byde tilflyttere velkomne og byudvikling, hvor han både før han blev valgt og efter, har blandet sig i hvordan Kalundborg Kommune bør udvikle sig, for at kunne klare konkurrencen med nabokommunerne og København.

Som folketingskandidat vil Jeppe der kæmpe for at fordele udviklingen ud over hele Sjælland. Især kræver det fokus på kultur, uddannelse og infrastruktur. Det skal være slut med at centralisere uddannelser. Der er brug for kultur helt ude i landsbyernes forsamlingshuse. Vi har brug at infrastrukturen også tænkes nyt.

Og hvordan med flygtninge? Jeppe ønsker en venlig politik over for asylansøgere i nød, men vil gerne stille fair krav til dem. Et helt basalt krav, er at de skal ville arbejde, hvis de kan, så de kan bidrage til samfundet. Men Danmark må ikke være en magnet for lykkeriddere, så har man ikke god grund til asyl eller et green card, så må man rejse hjem igen. Grænsebomme er decideret spild af ressourcer, da kriminelle og flygtninge bare kan gå eller sejle udenom. Vi skal løse de store problemer i samarbejde med EU, som det er sket med den nuværende flygtningekrise.

I den kommende tid, vil Jeppe sørge for at få besøgt bestyrelsen i Odsherred. Det er aftalt, at der skal kigges nærmere på den kommune i valgkredsen, og at den lokale kommuneforening vil hjælpe med det, ved formand Anders Holst.

Stig Nielsen udtaler:

”Som kredsformand glæder jeg mig over valget af en lokal kandidat, der både har erfaring fra det politiske, og indsigt i erhvervslivet. Kredsen er stor og strækker sig fra Odden til lidt nord for Slagelse og det var vigtigt for os at kandidaten netop kunne fokusere på det – uden at sætte de danske og europæiske dagsordener i parantes”

Også Kalundborgs lokalformand Hans Munk og Odsherreds lokalformand Anders Holst ser frem til samarbejdet:

”Vi glæder og til at intensivere samarbejdet i de to kommuneforeninger, gennem samarbejdet med en Folketingskandidat der vil prioritere de lokale indsatsområder og problemstillinger – uden at miste blikket for nationale dagsordener og europæiske ambitioner”

Tid til fællesskab.

kalundborgaften

Det var med stor bekymring og ærgrelse, at vi fredag morgen kunne konstatere, at der igen blev pustet til frygten for “de fremmede” i Kalundborg. Vi kunne i bybilledet se plakater, opsat af yderligtgående danskere, hvor formålet var at fremstille DF´s udlændingepolitik som blødsødent. Tilsyneladende hersker frygten for “de fremmede” i Kalundborg i så høj grad, at et yderligtgående parti vælger byen til at iværksætte en kampagne, hvis formål er, at score stemmer fra DF. Det er desværre ikke det eneste eksempel på, at frygten og vreden lever i Kalundborg. Alt for ofte finder vi indlæg i den lokale avis, der nærer folks frygt for nydanskere. Da asylcenteret skulle åbne på det tidligere sygehus, oplevede vi hvordan byen delte over i to. For og imod. Venner, naboer og sågar familiemedlemmer befandt sig pludselig på hver sin side. For nogen var ankomsten af flygtninge bekymrende, et farvel til det Danmark de kender og elsker, for andre en mulighed for at styrke og udvikle det Danmark de kender og elsker. Siden har det vist sig, at de dommedags-agtige profetier er gjort til skamme. Ikke mindst takket være en bred frivillig indsats.

Vi kan dog stadig konstatere, at der er ekstremistiske kræfter i vores dejlige kommune, og det er ikke på asylcenteret de befinder sig. Det er blandt etniske danskere, bosiddende i Kalundborg. De dukker op som små trolde med skræmmebilleder og usaglige anekdoter. De puster til mistroen og hadet. De deler istedet for at samle. Folk tilhørende en bestemt religion bliver gjort til potentielle terrorister. Noget vi ser svært foreneligt med grundlæggende danske værdier og frisind. Historien viser, at den slags dæmonisering blot avler mere frygt og had, hvilket i sidste instans netop resulterer i øget radikalisering og terror. Er det ikke netop det vi skal undgå? De fremmedfjendske partier vil flytte Danmark i en retning, der netop ligner de selvsamme regimer som de kritiserer. Se bare DFs seneste forslag om udgangsforbud på asylcentre. Det råber til himlen.

Vi nægter at underkaste os det billede af frygt og had.

Vi ønsker et Kalundborg, hvor det fortsat er dejligt at bo, arbejde og leve.

Vi ønsker at benytte vores overskud som danskere i et demokratisk samfund til at løfte i stedet for at nedbryde.

Vi ønsker at venner, naboer og familiemedlemmer er sammen om at skabe det bedst mulige samfund med plads til alle.

Bh.

Jeppe Sørensen (B)

Kristina Püschl (F)

Jesper Hjelm Kristensen (Ø)

Rasmus Jørgensen (Å)

Pokemon skattejagt

pikachu

Så er ferien ved at være slut. En ferie hvor sommerens store dille har sendt mange mennesker på gaden, for at spille Pokemon Go med telefoner i hænderne.

Her i huset er alle 3 børn helt skudt i de små væsener og den mindste bestilte derfor en pokemon skattejagt til sin fødselsdag. Det ønske måtte jeg jo honorere og den blev et kæmpe hit.

Skattejagten ligger jeg på bloggen her, så i kan kopiere den eller lade jer inspirere. Den kræver selvfølgelig at man laver sit eget kort med pokemons på. Præmien kunne børnene indløse i form af 5 pokemon kort, da de var færdige.

Pokemon skattejagt

 

Storebælt skal ikke være gratis

kattegatbro fra Niras rapport

Storebæltsbroen genererer et overskud på ca. 2 mia danske kroner om året. Det har fået et kor af syddanskere med LA i front, til at kræve at broen gøres gratis. God logik for den del af andet, da de mener motorvejen og toget over Fyn er nok for Danmark.  Men god logik må være at vi arbejder på at få hele landets infrastruktur så god som muligt, og derfor skal Storebælt  sevfølgelig ikke væregratis.

Broafgiften er fastsat således at både færgerne fra Langeland til Lolland og Molslinjen kan leve uden statsstøtte og så vores store broer kan betale sig selv af. Hele økonomien for broerne er samlet i det statsejede selskab Sund og Bælt, som står for driften af både Femern, Øresund og Storebælt.

At vi har et overskud, viser blot at broerne er en rigtig god ide, og at der er brug for dem. De 2 mia årlige kroner fra Stolebælt, bør bruges til at binde Danmark endnu bedre sammen. Sund og Bælt skal se og få startet op på projekteringen af en Kattegat Bro. En bro som kan skabe et helt nyt Danmark. Et Danmark med et samlet arbejdsmarked på størrelse med Hamborg, hvor der kan pendles mellem landets to største byer på en time.

Onde tunger påstår, at Kattegarbroen ikke kan betale sig selv, da den vil koste omkring 100 mia. Mange andre mener, at det vil være den bedste investering, som Danmark kan gøre.

De 2 mia om året bliver på 30 år til 60 mia i nutidskroner. Hvis vi lader dem blive i selskabet Sund og Bælt og  udvikler  infrastrukturen for hele Danmark, så vil en Kattegat Bro aldrig blive en risiko for skatteborgerne.

http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/88112-trafikokonom-kattegatforbindelse-kan-tjene-sig-selv-hjem-pa-3-4-ar

Håbet for Røsnæs skole

roesnaesskole

I denne uge er jeg blevet citeret flere gange af medierne på grund af situationen med for få

elever på Røsnæs Skole. Først i Nordvestnyt mandag d. 5. april og igen tirsdag d. 6. april af TV

Kalundborg. Det kalder på, at jeg selv sætter lidt flere ord på, hvad jeg tænker.

Først og fremmest er det rigtig ærgerligt, at Røsnæs skole har svært ved at nå de 6 elever,

som det kræves, for at kommunalbestyrelsen vil tildele penge til en klasse. Det er især

ærgerligt, fordi der så uanset hvad der sker, vil være et hul i klasserækken. Det gør det igen

endnu sværere året efter, at starte med en lille klasse, da der så ikke er en klasse at samlæse

med.

Så først og fremmest, så er mit håb, at der dukker nok børn op til, at kommunens eneste skole

certificeret med grønt flag, kan starte en klasse efter sommerferien. Med det kan skolen vinde

tid og chancerne for at overleve på sigt vil blive større.

Kigger vi på geografien, så giver det god mening, at have en skole på Røsnæs. Der er nemlig

langt til nærmeste skole i Nyrup. Desuden ved vi, at et lokalsamfund, har sværere ved at

overleve på langt sigt, hvis ikke der er en skole i nærheden. Og netop på Røsnæs har vi et af

de bedste eksempler på et aktivt lokal samfund, der vil gøre en forskel. Røsnæs

beboerforening er blandt andet kendt for at have skaffet de 16 millioner sammen til det

spændende Røsnæs Rundt projekt og pasning af fyret. Røsnæs har udviklet sig til at være

kommunens mest besøgte turist attraktion med deres hjælp.

Men hvad skal der til, for at Røsnæs skole kan overleve? Hvis skolen kan vinde tid, så er der

muligheder. Og skoler kæmper en brag kamp og er meget synlig i medierne. Aktuelt har 740

delt et facebookopslag for skolen, om at den mangler børn, og om hvad den kan tilbyde. Og

740 delinger på under et døgn er altså imponerende. Efter sigende, så har det allerede tirsdag

givet en indmelding mere på skolen. Vinder vi tid, så kan Kalundborg Kommune tænke kreativt

og lave skole på en anden måde med mere samlæsning end det sker i dag, lidt som det

kendes på Sejerø. Men det kræver dispensation i undervisningsministeriet og tager tid.

Muligheden kan også være, at kommunalbestyrelsen i Kalundborg åbner op for at lave mindre

eller større strukturelle tilpasninger i skolevæsenet, så mængden af skoler, tilpasses behovet.

Til august 2017, vil antallet af elever der starte i 0. klasse, være ca. ¼ del færre end for blot 5

år siden. Og dette er sket uden, at kommunalbestyrelsen har løftet et bryn. Efter min mening,

så vil det være ansvarligt, hvis man tog en debat op, hvordan vi kan lave et fremtidssikret

skolevæsen i Kalundborg Kommune. Hvordan sikrer vi en god geografisk fordeling? Hvor store

klasser ønsker vi i gennemsnit? Ønsker vi flere spor på hver skole med den fleksibilitet det

giver? Vil vi have overbygnings skoler? Har skolebygningerne den rette kvalitet? Er skolerne

for dyre at varme op og vedligeholde? Vil vi erstatte gamle skoler med nye?

Lige nu har man intet gjort, og det truer livet på Røsnæs skole. En skole som ellers leverer

fantastisk kvalitet og som det giver god geografisk mening at bevare.