Infrastrukturen binder os sammen – men der mangler noget

I dag er motorvejene kun veje ind og ud af København. Det er skidt for klimaet og det er skidt for balancen. Derfor skal vi have bundet Sjælland sammen på tværs, før vi kan sige, at vi har et komplet motorvejsnet på øen. Holbæk motorvejen skal gå helt til Kalundborg og der skal være en tværmotorvej fra Rønnede til Kalundborg over Slagelse og Næstved.

Kan vi komme i mål med det, så får vi skabt en Sjælland i mere balance, hvor den halve million mennesker på Syd og Vestsjælland, bliver bundet bedre sammen. Det vil skabe jobs og vækst på den side af Sjælland og færre vil køre ind og ud af København, når der pludselig bliver alternativer tættere på.

Men motorvej er og bliver aldrig den hurtigste eller mest klimavenlige transportform. Derfor skal vi også satse alt hvad vi kan, på at få vores togbaner elektrificeret og hastighedsopgraderet. Elektrificeringen kan være med enten køreledninger eller med nye batteritog.

Kvaliteten af flere lokalbaner kan også styrkes, ved at lade dem køre videre imod København. Det vil styrke både lokalbanerne og hovedstrækningerne, hvor frekvensen dermed kan øges.

Klimaet skal reddes nu og vi har travlt

Jordens temperatur stiger med foruroligende hast.

Samtidigt oplever vi at havisen og gletcherne smelter med foruroligende hast. Vi har travlt.

Danmark, der før var en grøn førernation, har mistet momentum. Vi er nu langt nede på listen over landenes  CO2  reduktioner i Europa. Det kan vi takke DF og LA for, som pressede regeringen i den retning.

Men det går ikke. Vi er nødt til at leve op til Paris aftalen, så vi kan få begrænset den forventede temperatur stigning.

Vi mangler at få nogle klare aftaler for udfasning af benzin og diesel biler. Vi foreslår 1 mio i 2030. Men elbiler giver ikke noget i sig selv. De er kun en brik i den samlede billede.

Vi skal have indrettet vores elnet intelligent, så vi kan fordele forbruget ud over døgnet. D.v.s. fryserens kompressor skal køre når vi ikke laver mad og elbilen skal lades om natten.

Vi skal kunne lagre el. På den måde kan vi bedre få udnyttet strømmen med mindst muligt lagring og den grønne strøm bliver billigere.

Vi mangler landbruget. Lad os få udtaget nogle af de dårligeste jorde og få gjort dem til naturområder: f.eks skov, overdrev eller vådområder. Skovene kan dyrkes bæredygtig, hvor man sikrer tilvækst. Det vil lagre CO2, samtidigt med at vi kan blive mere elvforsynende med flis til vores mange helt nødvendige kraftvarme værker.

Vådområderne sikrer mod udvaskningen og sammen med overdrevene sikrer biodiversitetet.

Og så kan vi ikke løse tingene alene, da vejret skifter alle stedet, og landende har forskellige fordele og udfordringer. Vi kan løse udfordringerne sammen i Europa. Europa skal have et sammenhængene elnet med fri konkurrence. Lad os få udnyttet de mange gode off shore arealer vi har omkring Danmark, så Danmark kan blive 100 % grønt samtidigt med at vi kan tjene penge på at forsyne Europa med vindstrøm, når solen ikke skinnet på de tyske solceller. Nordsøen kan om man vil levere vindmøllestrøm nok til hele Europa.

Lad os sende flere penge til forskning i andre energikilder.

Det er også en mulighed at regulere sig til besparelse f.eks. ved afgifter på kød og flyrejser. Men det løser ikke problemerne, så teknologisk skal vi finde ambitionerne om at have førertrøjen i teknologikapløbet på igen.

Fingrene væk fra friskolen

Fredag tog jeg en snak med skolelederen Jakob Søborg på “Friskolen på Røsnæs”, om hvad en nedsættelse af “koblingsprocenten” det offentlige tilskud vil betyde for den lille og nystartede skole. Jeg kan garantere for at det vil gøre ondt.
 
Skolen er endnu en i rækken af friskoler landet over, som er blevet skabt, når et lokalsamfund tager kampen op imod kommunale skolelukninger. Friskolen på Røsnæs nærmer sig kun lige sin 1 års fødselsdag og har i dag ca. 135 elever.
 
S har i denne valgkamp foreslået at folkeskolen skal løftes med penge der tages fra friskolerne, ved at sænke koblingsprocenten. Faktisk ønsker de at sænke andelen af børn i friskoler fra de nuværende 18 % til kun 10 %. I mange af kommunerne i storkreds Sjælland, der er tallet langt højere netop fordi friskolerne er poppet som lokalt landsbyskoler.
 
Det er en helt forkert tilgang. Og skulle de lykkedes med det, så vil det betyde mange lukninger af friskoler.
 
Jeg vil gerne være med til at løfte folkeskolen. Det er faktisk helt nødvendigt, men ikke på bekostning af friskolen. Helt generelt skal vi løfte børneområdet fra vuggestuen til endt uddannelse.
 
Er du enig i, at S skal holde fingrende væk friskolernes penge, så DEL gerne.

Hvor kan man stemme på mig

Mange venner og kollegaer spørger mig om de kan stemme på mig.

Det kan man hvis man bor i Storkreds Sjælland som er vist med lyserød på billedet.

Det varierer hvor man finder mig på den Radikale liste. I Kalundborg og Odsherred kommuner står jeg øverst. I de øvrige kommuner står jeg som nummer 7.

Stem personligt.

Opdateret debat oversigt

Status på planlagte aktiviter med mig som kandidat, hvor jeg håber på at se så mange af jer som muligt når der er åbent for offentligheden:

Mandag d. 20 fejrer jeg min fødselsdag med er besøg på Kalundborg Gymnasium hvor jeg har fået en time med samfundsfagseleverne. Om aftenen står den på klima debat oppe i Odsherred i Stenstrup forsamlingshus kl. 19.00. Hvis nogen vil køre med, så er i velkomne. Jeg har plads til 6 gæster fra Kalundborg.

Tirsdag d. 21. er der stor debat afholdt af Kalundborg egnens erhversråd. Den er vist kun for erhversrådet og dets medlemmer.

Mandag d. 27. er der debatmøde på den rytmiske højskole i Vig kl. 19. Jeg skal stille med en sang fra højskolesangbogen, hvori man kan afspejle vores politik. Hvis nogen vil med her, så kan jeg igen have 6 med fra Kalundborg.

Tirsdag d. 28. er det debatmøde om hvordan vores børn har det. Det er på Postgården i Kalundborg kl. 19.00.

Onsdag d. 29. Er der debatmøde på Vesterlyng Camping med ordstyrer Ole Glahn kl. 16.30 😉

Derudover er der planlagt uddeling i Asnæs centret d. 2. Juni med Odsherred foreningen.

Mød mig til debatter i valgkampen FT 2019

Nu er vi godt inde i første uge af valgkampen. Tirsdag blev valget udskrevet, og den stod på første debat. Det var Fagforenignernes Hovedorganisation, der have inviteret til debat under emnet arbejdsmiljø på produktionsskolen i Svebølle.

Næste debatter der er planlagt for mig som kandidat er:

20.5 Stenstrup Forsamlingshus i Odsherred klima debat kl. 19-21.

21.5 Kalundborg Egnens erhversråd inviterer til erhversdebat på postgården i Kalundborg fra kl. 17.00 til 21.00

Vi skal se Kattegatforbindelsen som en mulighed

Jeg ser muligheder i, at der peges på Kalundborg og Røsnæs som det bedste scenarie for en Kattegatforbindelse. Det er positivt at der peges på scenariet og at der nu er afsat 60 mio til en forundersøgelse.  Der peges på Røsnæs modellen både fordi det er klart den billigste, men der det er også den der giver de største samfundsgevinster, da den forbinder flest muligt mennesker med kortest mulige afstand.

En Kattegatforbindelse via Røsnæs placerer Kalundborg Kommune lige i midten af fremtidens trafikale Danmarkskort. Det vil gøre Kalundborg Kommune til et oplagt sted at placere en virksomhed, når det betyder noget at være tæt på tingene. Der vil kunne rekrutteres arbejdskraft fra landets 3 største byer, hvor alle tænkelige specialister uddannes fra de mange universiteter. Man vil kunne komme af med sine varer til hele landet med direkte adgang til motorvej og tog.

Og tilmed så har Kalundborg flere ting unikke ting at byde ind med som sammen med en Kattegatforbindelse vil gøre kommunen til det oplagte valg for erhvervslivet. Vi har Sjællands eneste dybvandshavn der ligger direkte ud til Europas vandmotorvej T-ruten, der forbinder Vest og Østeuropa.

Vi har verdens mest udviklede industrielle symbiose der tilbyder en fantastisk infrastruktur med adgang til billige ressourcer. De billige ressourcer kommer fordi vi kan samarbejde i Kalundborg. Det kan komme mange flere til gode i fremtidens grønne Danmark, hvis Danmark får en Kattegat forbindelse.

Sidste men ikke mindst, så har vi en helt fantastisk og unik natur med mange solskinstimer. Det vil gøre at folk også gerne vil bo i kommunen og udvikle den, som et rart sted at leve. Men for mange unge børnefamilier har vi brug for den gode infrastruktur, før de vil tage springet væk fra de vennerne i universitetsbyerne.

Men vi skal selvfølgelig også passe på naturen. Og derfor må det aldrig blive tilfældet at Røsnæs ødelægges af en motorvej. D.v.s. det helt unikke område på spidsen bør f.eks. være fredet. Men også andre steder skal der passes på. Derfor er det også sundt at mange er på vagt overfor hvad for konsekvenser en forbindelse kan få. Men forundersøgelsen og senere en VVM skal være med til at afklare hvordan og hvad der kan lade sig gøre. Så opfordringen må være, at lad os nu få konkretiseret en løsning, og så være på vagt bagefter, for hvilke forbedringer der er nødvendige som støjskærme, tunneler eller nedgravning.

For at sætte tingene på spidsen, så er visionen om Kattegatforbindelsen, muligheden for at vi kan få flyttet Kalundborg Kommune fra at være et udkantsområde til at være Danmarks centrum.

Lad os glæde os over at visionen lever og at den lige nu sætter en tyk streg under behovet for, at staten hellere i morgen end i overmorgen får prioriteret både motorvej og gode togforbindelser til Kalundborg.

Vil regeringen fjerne toget mellem Kalundborg og København?

Den sidende regering gør i denne tid hvad den kan, for at ødelægge den kollektive trafik i region Sjælland. Når det gælder Nordvestbanen så besluttede den daværende regering ellers at Nordvestbanen skulle elektricificeres og at der bygges en ny station øst i Kalundborg. Det sidste for at understøtte pendlertrafikken til de mange jobs i Kalundborgs industri.

Men regeringen og LA trafikminister Ole Birk Olesen hader tilsyneladende offentlig miljørigtig transport og har hang til dyre biler, hvor afgifterne lettes for de rige. Det viser han tydeligt ved at han har i ly af natten har nedprioriteret elektrificeringen fra Holbæk til Kalundborg. Det har han og regeringen fordi det forsinkede signalprogram gør at man er nødt til at immunisere det gamle signalsystem på strækningen, hvilket er en fordyrelse. Problemet er så bare at de bestilte elektriske lokomotiver der skal stå for regionaltogs trafikken på Sjælland i det næste årti ikke kan køre til Kalundborg. Hvad er så planen?

Jeg vil foreslå at man holder fast i gennemførelsen af elektrificeringen og gennemfører immunisering af det gamle signalsystem hele vejen til Kalundborg. Det vil sikre at investeringen i den nye station øst får den ønskede værdi, og så vil det sikre at de købte tog kan køre på de strækningen, som de er købt til. D.v.s. sammenhængene togtrafik imod syd og vest på Sjælland uden at gamle dielseltog skal ose sig vej ind igennem København eller at Nordvestbanen deles op i to. For at få råd til det, så venter vi med at opgradere til det nye signalsystem, til den ekstra udgift til immunisering er afskrevet.

Lokal motorvejsforkæmper genvalgt som folketingskandidat

Pressemeddelelse:

Det tidligere byrådsmedlem Jeppe Hedegaard Sørensen er netop blevet genvalgt som folketingskandidat i Radikale Venstres valgkreds for Kalundborg og Odsherred.

De Radikales formand for Valgkredsen Stig Nielsen er meget glad for at netop Jeppe Hedegaard Sørensen er valgt som folketingskandidat, der er bosiddende i valgkredsen og kende de lokale og regionale forhold og problemstillinger.

En mærkesag i Jeppe Hedegaards Sørensens politiske virke, har altid været at sikre god infrastruktur også uden for København. Det er ekstremt vigtigt, at region Sjællands første prioritet med at få rute 23 opgraderet til motorvej, bliver gennemført. Næst efter det, så skal rute 22 fra Rønnede, over Næstved og Slagelse til Kalundborg laves. Først når den er etableret hænger Sjælland også sammen på tværs med Lolland og Falster, hvilket vil løfte alt det der ligger vest for København.

”Folketinget bør prioritere decentral uddannelse, kultur og sundhed. Den voldsomme centralisering af politi og sygehuse, har haft en høj pris, for områderne, der har mistet. Vi er nødt til at have balancen tilbage og fokuserer på mulighederne i provinsen” siger Jeppe Hedegaard Sørensen.

Den lokale folketingskandidat ønsker en fast, men fair politik over for flygtninge. Der skal stilles krav før man kan nyde og kun reelle flygtninge skal kunne få opholdstilladelse i Danmark. Helt generelt er Jeppe træt af at høre på at det Radikale Venstre blot vil åbne grænserne. Det er der ingen partier der vil i dag. Vi skal blot være fair og faste, og så skal vi have ryddet op i alt det symbol politik DF og S tvinger igennem, som først og fremmest rammer danskere i deres ejet land eller hvis de har været udstationerede.

Jeppe Hedegaard Sørensen har et bankende hjerte for EU og alle andre samarbejder som Danmark deltager i. Ifølge den radikale folketingskandidat er samarbejde vejen frem for et lille land som Danmark. Vi kan ikke løse de store problemer selv, og i øvrigt levet Danmark af handel med den store verden. Vi er afhængige af at man mellem lande kan lave aftaler. Det Donald Trump har gang i lige nu er utroværdigt, og viser blot hvor galt det kan få, hvis alle lande er sig selv nærmest.

Danmark skal have kigget på arbejdsmarkedet. Det er blevet for konkurrence præget og vi har glemt, at der skal være plads til alle. Alt for mange mennesker går ned med stress.  F.eks. bør vi åbne for at den ene part i børnefamilier kan have retten til at gå ned i tid, når de har børn under en hvis alder. Vi skal også have ændret mentaliteten i jobcentrene, til at de skal hjælpe de syge. Det vil de ansatte gerne, men loven tvinger dem til at jagte og presse folk unødvendigt, så de bliver mere syge, i stedet for at de kan bidrage til samfundet.

Jeppe er født og opvokset i Kalundborg. Han er 42 år, uddannet ingeniør og arbejder som projekt leder i det private erhvervsliv. Privat lever Jeppe i en familie med 3 drenge på 6, 8 og 10 år. Jeppe nyder at være fysisk aktiv med løb og han er vild med vandet og nyder livet på og ved Kalundborg fjord. Helst i Kalundborg roklub, hvor han er et kendt ansigt, da han var formand i klubben 11 år op til han blev valgt ind i byrådet.

Hvordan får vi bedre skoler i kommunen?

Vi gør det for dårligt i dag. Vores karaktergennemsnit er tæt ved en karakter lavere end landsgennemsnittet. Det springer i øjnene er at vi har en gennemsnitslig klassekvotient på bare 19, hvilket jo burde være perfekt for god læring, når landsgennemsnittet er 22. Det koster ca. det samme som landsgennemsnittet 66.000 kr/barn at drive skole i Kalundborg, så hvad er det galt?

Der er det galt at vores lærere har haft kommunens højeste sygefraværd på grund af stress og og en svær proces med inklusion og skolereform. Og dertil kommer at vi bruger mange penge på meget små klasser og mursten. Kommunens skoler har siden kommunalreformen har ligget meget ulige fordelt ud over kommunen i forhold til hvor folk bord og hvor infrastrukturen er god.

Vi må handle, for et godt skolevæsen er for vigtigt, til at vi kan lade være. Det har betydning for bosætningen, da tilflyttere kigger på det. Det har betydning for vores udgifter til sociale ydelser når børnene bliver store. Det har betydning for arbejdsmiljøet på skolerne. Det har betydning for vores børns trivsel og meget mere.

En vigtig nøgle til at få succes er, at vi gør det i samarbejde. Derfor skal vi have genskabt en god samarbejdsånd med Danmarks Lærerforening og BUPL. Det Radikale Venstre foreslår at vi laver en samarbejdsaftale, hvor vi i fællesskab kigger på emner som vilkår (eks. flekstid), rekruttering, inklusion og efteruddannelse. Det vil også være ønskeligt om vi kan lave brede aftaler i byrådet om et så vigtigt emne.

Når vi snakker inklusion, så skal kommunen være mere service orienteret over for forældrene. Forældrene skal få følelsen af at de bliver hjulpet rundt i systemerne. Hvis en sagsbehandler stopper på en sag, så skal lederen kontakte forældrene med besked om at der er en ny sagsbehandler på, sådan at forældrene ikke for oplevelsen af et system, hvor de er ligegyldige. Vi skal vise at vi har de rigtige ressourcer og derfor skal den store knowhow i inklusionscentre og på Sigrid Undset skolen være mere tilgængelig ude på skolerne. Lærerne må ikke få følelsen af at deres udfordringer med et barn ikke kan løses.

Tallet 19 kan jeg ikke genkende fra mine børns skole Herredsåsen, hvor klasser på 28 ikke er ualmindelige. Forklaringen er at mange klasser er meget mindre end landsgennemsnittet på 22 og at vores skoler er gamle utætte og vedligeholdelsestunge, hvilket er rigtig dyrt. Og da vi tildeler de fleste penge til skolerne efter først og fremmest antallet af oprettede klasser, så er det meget forskel på hvor mange penge vi som kommune bruger på børnene. Et barn på en skole med store klasser for meget mindre for skattekronerne, end en med små.

Vi vil bruge færre penge på vedligehold, drift og mursten. Derfor vil jeg og det Radikale Venstre udvikle vores skolesystem. Det Radikale Venstre har konkret foreslået at flyve lidt op i helikopteren og kigge på, hvor vi kan ligge en ny skole, der ikke bare udvikler skolen, men et helt område. Vores første forslag er at bygge en ny skole mellem Gørlev og Kirke Helsinge. Den kan f.eks. bygges tæt ved rundkørslen på Slagelsevej, hvortil infrastrukturen er god.

Vi er overbeviste om at nye skoler betyder meget for fagligheden og trivslen. Vi kan placere dem, så vi udnytter vores ressourcer bedre i forhold til vores demografi. Vi er overbeviste om at vi kan løfte et helt område omkring Gørlev og Kirke Helsinge. Det vil blive meget attraktivt for bosætning, så en ny skole bør også følges op med planer for udstykning i området ved skolen.

Når vi vil udvikle, så er vi er helt klar over, at vi har flere mindre skoler i landsbyer, som næsten for enhver pris skal bevares som f.eks. Sejerø og Buerup.