Hvordan får vi bedre skoler i kommunen?

Vi gør det for dårligt i dag. Vores karaktergennemsnit er tæt ved en karakter lavere end landsgennemsnittet. Det springer i øjnene er at vi har en gennemsnitslig klassekvotient på bare 19, hvilket jo burde være perfekt for god læring, når landsgennemsnittet er 22. Det koster ca. det samme som landsgennemsnittet 66.000 kr/barn at drive skole i Kalundborg, så hvad er det galt?

Der er det galt at vores lærere har haft kommunens højeste sygefraværd på grund af stress og og en svær proces med inklusion og skolereform. Og dertil kommer at vi bruger mange penge på meget små klasser og mursten. Kommunens skoler har siden kommunalreformen har ligget meget ulige fordelt ud over kommunen i forhold til hvor folk bord og hvor infrastrukturen er god.

Vi må handle, for et godt skolevæsen er for vigtigt, til at vi kan lade være. Det har betydning for bosætningen, da tilflyttere kigger på det. Det har betydning for vores udgifter til sociale ydelser når børnene bliver store. Det har betydning for arbejdsmiljøet på skolerne. Det har betydning for vores børns trivsel og meget mere.

En vigtig nøgle til at få succes er, at vi gør det i samarbejde. Derfor skal vi have genskabt en god samarbejdsånd med Danmarks Lærerforening og BUPL. Det Radikale Venstre foreslår at vi laver en samarbejdsaftale, hvor vi i fællesskab kigger på emner som vilkår (eks. flekstid), rekruttering, inklusion og efteruddannelse. Det vil også være ønskeligt om vi kan lave brede aftaler i byrådet om et så vigtigt emne.

Når vi snakker inklusion, så skal kommunen være mere service orienteret over for forældrene. Forældrene skal få følelsen af at de bliver hjulpet rundt i systemerne. Hvis en sagsbehandler stopper på en sag, så skal lederen kontakte forældrene med besked om at der er en ny sagsbehandler på, sådan at forældrene ikke for oplevelsen af et system, hvor de er ligegyldige. Vi skal vise at vi har de rigtige ressourcer og derfor skal den store knowhow i inklusionscentre og på Sigrid Undset skolen være mere tilgængelig ude på skolerne. Lærerne må ikke få følelsen af at deres udfordringer med et barn ikke kan løses.

Tallet 19 kan jeg ikke genkende fra mine børns skole Herredsåsen, hvor klasser på 28 ikke er ualmindelige. Forklaringen er at mange klasser er meget mindre end landsgennemsnittet på 22 og at vores skoler er gamle utætte og vedligeholdelsestunge, hvilket er rigtig dyrt. Og da vi tildeler de fleste penge til skolerne efter først og fremmest antallet af oprettede klasser, så er det meget forskel på hvor mange penge vi som kommune bruger på børnene. Et barn på en skole med store klasser for meget mindre for skattekronerne, end en med små.

Vi vil bruge færre penge på vedligehold, drift og mursten. Derfor vil jeg og det Radikale Venstre udvikle vores skolesystem. Det Radikale Venstre har konkret foreslået at flyve lidt op i helikopteren og kigge på, hvor vi kan ligge en ny skole, der ikke bare udvikler skolen, men et helt område. Vores første forslag er at bygge en ny skole mellem Gørlev og Kirke Helsinge. Den kan f.eks. bygges tæt ved rundkørslen på Slagelsevej, hvortil infrastrukturen er god.

Vi er overbeviste om at nye skoler betyder meget for fagligheden og trivslen. Vi kan placere dem, så vi udnytter vores ressourcer bedre i forhold til vores demografi. Vi er overbeviste om at vi kan løfte et helt område omkring Gørlev og Kirke Helsinge. Det vil blive meget attraktivt for bosætning, så en ny skole bør også følges op med planer for udstykning i området ved skolen.

Når vi vil udvikle, så er vi er helt klar over, at vi har flere mindre skoler i landsbyer, som næsten for enhver pris skal bevares som f.eks. Sejerø og Buerup.

 

 

Høng har det – Kalundborg har det – Skal gørlev have en ny skole?

Vi vil i det Radikale Venstre udvikle vores skolesystem. Et af vores forslag går på at lave en helt ny skole. Den kan f.eks. ligge mellem Gørlev og Kirke Helsinge. Vi tror at vi kan skabe en skole med perfekte rammer for moderne undervisning, hvor der er mere tid til det enkelte barn end i dag. Ved rundkørslen vil den ligge godt i forhold til infrastrukturen. Vi tror at en ny skole vil vil udvikle byområderne ved Gørlev og Kirke Helsinge så området igen bliver meget attraktiv som bosætningsområde. Vi tør tro på, at vi kan udvikle Kalundborg Kommunes skoler.

Vi skal fokusere på bosætning

Skal Kalundborg Kommune have succes i fremtiden, så er det nemlig en tvingende nødvendig at vi lykkes her.

Ca. 2/3 dele af vores unge mennesker forlader nemlig Kalundborg Kommune i forbindelse med deres uddannelse, og en stor del af dem vender aldrig tilbage. Disse mennesker skal erstattes. Og de skal helst erstattes af andre, som ønsker at få børn i Kalundborg Kommune og som vil arbejde på vores virksomheder.

Du og jeg skal vi spørge os selv. Hvad gør Kalundborg Kommune attraktiv for tilflyttere? Og hvad gør især Kalundborg Kommune attraktiv for yngre tilflyttere, der gerne vil have børn eller har mindre børn?

Svarende er lige til. Foruden de gode jobs vi har i kommunen, så ønsker de gode daginstitutioner med rimelige normeringer. De ønsker gode og moderne skoler. De ønsker en attraktiv handelsby, der er spændende at vise frem for venner og familie. De ønsker et kulturliv, hvor man ikke altid skal køre til en anden større by. De ønsker god infrastruktur til og fra kommunen, så en partner kan arbejde i en anden by.

Vi skal derfor satse på børn og unge. Vi skal arbejde sten hårdt, for at få en bedre infrastruktur ind og ud af kommunen, men også i kommunen. Vi skal turde satse på, at gøre vores hovedby og handelscentrum Kalundborg by spændende. Vi har chancen nu, for at være ambitiøse med en ny havnefront, der kan bindes flot sammen med centrum, og som kan rumme en masse kultur. Satser vi ikke i Kalundborg Centrum, så risikerer vi at tabe hele kampen om bosætning til Holbæk, der har bedre infrastruktur. De fører stort på point på grund af den bedre infrastruktur, til trods for det faktum, at Holbæk næsten ingen industri har.

Jeg vil Kalundborg.

Havnepark er ikke kørt af sporet

Toget kører bare ikke så hurtigt, som man kunne ønske. Jeg vil gerne supplere torsdagens artikel i Nordvestnyt med mine egne ord, da overskriften ”Havneparken kørt af sporet” kom til at fremstå forkert og som noget jeg skulle have udtalt.

Det er bestemt ikke tilfældet, at den er kørt af sporet. Der er sket fantastisk meget godt allerede, og de mange aktiviteter læner sig op ad et 12 tal. Der er ingen tvivl om, at der er vist en vej, hvor man kan se hvad området kan bruges til.

Mit budskab er alene, at vi skal være ambitiøse med at have en plan. Nu har vi været ambitiøse med en masse fantastisk borgerinddragelse, og det forpligter da det har givet store forventninger. Den plan man har fortalt til borgerne og til kommunalbestyrelsen 21. december 2016, var at vi august skulle have fremlagt en projektplan for havneparkens fremtidige funktioner. Det fik vi ikke. I en projektplan ville jeg forvente at kunne læse hvornår der vil være konkrete ting etableret, legeplads for små børn, et soppebad for børn, et havnebad, en svømme/polokajakbane, en scene til musik, et kulturhus, en ny promenade til Gidseløre, højvandssikring eller noget helt andet fulgt op med datoer for hvornår det kan stå færdigt. Det kom der ikke. Kommunalbestyrelsen og dermed borgerne fik alene fremlagt en såkaldt ramme, der ikke indeholder ret meget nyt, i forhold til, hvad vi har set i sagen i de sidste 2 år. Faktisk står der nu som anbefaling, at man i fremtiden skal have udarbejdet et skitseforslag, så man kan søge fonde. Det havde jeg forventet som en del af en projektplan.

Jeg har gjort medlemmer af den politiske styrregruppe opmærksom på, at vi som minimum, må have en opdateret tidsplan, så borgerne ved, hvad de skal vente hvornår. Det samme gentog jeg på kommunalbestyrelsesmødet og til avisens journalist. Det Radikale Venstre fuldstændigt faste i kødet på, at vores havnepark skal være ambitiøs og gerne med kulturhus. Mere drama er der ikke i det. Bekymringer har jeg både som borger der bruger vandsiden, samt som politiker.

Med håb om en fantastisk og ambitiøs havnepark, hvor Kalundborg by virkeligt får åbnet sig imod vores smukke Kalundborg Fjord og Houget.

Udvikling af hele Danmark fremfor afgiftslettelser

Hele Danmark har brug for god infrastruktur. Det er blevet mere tydeligt end nogensinde siden finanskrisen, hvor udviklingen har været skæv i Danmark. Det ses et tydeligt mønster i, at bosætning og boligpriser stiger mest, hvor infrastrukturen til de største byer er god.

Lad os binde Danmark sammen og sikre bedst mulig infrastruktur ud til alle hjørner i Danmark. Det sikrer at vi kan udvikle landet bredt. Dermed kan vi løfte i flok,  og på den måde er vi stærkest. Det vil sikre værdierne vi har skabt i hele landet, sådan at alle kan få glæde af de stigende ejendomspriser.

Hvis det skal være muligt, så skal vi ikke sætte afgiften på Storebæltsbroen ned eller sænke den på biler. Gør vi det, så er det kun en fordel for dem, der allerede har infrastruktur og skidt for dem, der har været bagerst i køen. Man kan sågar frygter at færgerne mellem både Sjællands Odde og Århus/Ebeltoft samt Spodsbjerg Tårs vil lukke, hvis ikke der bliver givet betydelig statsstøtte.

Med det vil jeg sige at regeringen med LA transportminister Ole Birk Olesen godt understøttet af Slagelses Willum Christensen er på en gal,  asocial og bagudskuende vej. De vil dem der har, og er ligeglade med dem, der ikke har også på transportområdet.

Lad os i stedet få Danmark bundet ordenligt sammen. Det Radikale Venstre har allerede med et flertal uden om regeringen sikret, at hele Sjællands hovedtognet elektrificeres til stor gavn for byer som Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, Holbæk og Kalundborg, der ikke ligger på den fynske bane. Men vi skal også have lavet det sjællandske motorvejsnet udbygget. Der mangler 26 km på Kalundborg motorvejen. Vi skal have lavet den Sjællandske ringmotorvej fra Rønnede over Næstved og Slagelse til Kalundborg, som igen understøtter Lolland og den vedtagne Femern forbindelse. Og så skal vi fastholde ambitionen om at Danmark skal bindes sammen med 2 broer i stedet for 1, med en Kattegatforbindelse.

Ny lokal radikal folketingskandidat er valgt for Kalundborg og Odsherred

Det lokale byrådsmedlem Jeppe Hedegaard Sørensen blev onsdag aften valgt som ny folketingskandidat i Radikale Venstres valgkreds for Kalundborg og Odsherred. Emrah Tuncer fra Holbæk havde inden da pladsen som kandidat i både Holbæk og Kalundborg/Odsherred kredsen. Emrah vil nu koncentrere sig om at passe Holbæk kredsen.

Jeppe er født og opvokset i Kalundborg. Han er 40 år, uddannet ingeniør og arbejder som projekt leder i det private erhvervsliv. Privat lever Jeppe i en familie med 3 drenge på 5, 7 og 9 år. Jeppe nyder at være fysisk aktiv med løb og han er vildt med vandet i Kalundborg fjord. I Kalundborg roklub er han også et kendt ansigt- han var formand i klubben 11 år op til han blev valgt ind i byrådet.

Jeppes politiske engagement er født af de mange politiske diskussioner, han har oplevet i barndomshjemmet i Kalundborg. Her blev konservative og socialdemokratiske holdninger ofte diskuteret. Ståstedet for Jeppe er havnet på midten. Hjertet sidder på det rette sted og med sans for økonomisk ansvarlighed. Staten må godt tage styringen, når det gælder om, at skabe lige muligheder, og når de svageste skal hjælpes. Omvendt vægtes den personlige frihed meget højt. F.eks. skal der mere tillid tilbage til den enkelte på arbejdspladserne.

I Kalundborg Kommune er Jeppe kendt for hans store engagement for at få bygget rute 23 færdig. Han sidder i rute 23 styregruppen, hvor arbejdet koordineres på tværs af kommune og erhverv. Blandt andet arrangerede Jeppe at 3 radikale ministre var på lange besøg i sidste regeringsperiode, og var en bærende kraft, på at få den nye station øst bevilget, af den daværende regering. Jeppe er desuden kendt for sit store engagement i at byde tilflyttere velkomne og byudvikling, hvor han både før han blev valgt og efter, har blandet sig i hvordan Kalundborg Kommune bør udvikle sig, for at kunne klare konkurrencen med nabokommunerne og København.

Som folketingskandidat vil Jeppe der kæmpe for at fordele udviklingen ud over hele Sjælland. Især kræver det fokus på kultur, uddannelse og infrastruktur. Det skal være slut med at centralisere uddannelser. Der er brug for kultur helt ude i landsbyernes forsamlingshuse. Vi har brug at infrastrukturen også tænkes nyt.

Og hvordan med flygtninge? Jeppe ønsker en venlig politik over for asylansøgere i nød, men vil gerne stille fair krav til dem. Et helt basalt krav, er at de skal ville arbejde, hvis de kan, så de kan bidrage til samfundet. Men Danmark må ikke være en magnet for lykkeriddere, så har man ikke god grund til asyl eller et green card, så må man rejse hjem igen. Grænsebomme er decideret spild af ressourcer, da kriminelle og flygtninge bare kan gå eller sejle udenom. Vi skal løse de store problemer i samarbejde med EU, som det er sket med den nuværende flygtningekrise.

I den kommende tid, vil Jeppe sørge for at få besøgt bestyrelsen i Odsherred. Det er aftalt, at der skal kigges nærmere på den kommune i valgkredsen, og at den lokale kommuneforening vil hjælpe med det, ved formand Anders Holst.

Stig Nielsen udtaler:

”Som kredsformand glæder jeg mig over valget af en lokal kandidat, der både har erfaring fra det politiske, og indsigt i erhvervslivet. Kredsen er stor og strækker sig fra Odden til lidt nord for Slagelse og det var vigtigt for os at kandidaten netop kunne fokusere på det – uden at sætte de danske og europæiske dagsordener i parantes”

Også Kalundborgs lokalformand Hans Munk og Odsherreds lokalformand Anders Holst ser frem til samarbejdet:

”Vi glæder og til at intensivere samarbejdet i de to kommuneforeninger, gennem samarbejdet med en Folketingskandidat der vil prioritere de lokale indsatsområder og problemstillinger – uden at miste blikket for nationale dagsordener og europæiske ambitioner”

Tid til fællesskab.

kalundborgaften

Det var med stor bekymring og ærgrelse, at vi fredag morgen kunne konstatere, at der igen blev pustet til frygten for “de fremmede” i Kalundborg. Vi kunne i bybilledet se plakater, opsat af yderligtgående danskere, hvor formålet var at fremstille DF´s udlændingepolitik som blødsødent. Tilsyneladende hersker frygten for “de fremmede” i Kalundborg i så høj grad, at et yderligtgående parti vælger byen til at iværksætte en kampagne, hvis formål er, at score stemmer fra DF. Det er desværre ikke det eneste eksempel på, at frygten og vreden lever i Kalundborg. Alt for ofte finder vi indlæg i den lokale avis, der nærer folks frygt for nydanskere. Da asylcenteret skulle åbne på det tidligere sygehus, oplevede vi hvordan byen delte over i to. For og imod. Venner, naboer og sågar familiemedlemmer befandt sig pludselig på hver sin side. For nogen var ankomsten af flygtninge bekymrende, et farvel til det Danmark de kender og elsker, for andre en mulighed for at styrke og udvikle det Danmark de kender og elsker. Siden har det vist sig, at de dommedags-agtige profetier er gjort til skamme. Ikke mindst takket være en bred frivillig indsats.

Vi kan dog stadig konstatere, at der er ekstremistiske kræfter i vores dejlige kommune, og det er ikke på asylcenteret de befinder sig. Det er blandt etniske danskere, bosiddende i Kalundborg. De dukker op som små trolde med skræmmebilleder og usaglige anekdoter. De puster til mistroen og hadet. De deler istedet for at samle. Folk tilhørende en bestemt religion bliver gjort til potentielle terrorister. Noget vi ser svært foreneligt med grundlæggende danske værdier og frisind. Historien viser, at den slags dæmonisering blot avler mere frygt og had, hvilket i sidste instans netop resulterer i øget radikalisering og terror. Er det ikke netop det vi skal undgå? De fremmedfjendske partier vil flytte Danmark i en retning, der netop ligner de selvsamme regimer som de kritiserer. Se bare DFs seneste forslag om udgangsforbud på asylcentre. Det råber til himlen.

Vi nægter at underkaste os det billede af frygt og had.

Vi ønsker et Kalundborg, hvor det fortsat er dejligt at bo, arbejde og leve.

Vi ønsker at benytte vores overskud som danskere i et demokratisk samfund til at løfte i stedet for at nedbryde.

Vi ønsker at venner, naboer og familiemedlemmer er sammen om at skabe det bedst mulige samfund med plads til alle.

Bh.

Jeppe Sørensen (B)

Kristina Püschl (F)

Jesper Hjelm Kristensen (Ø)

Rasmus Jørgensen (Å)

Pokemon skattejagt

pikachu

Så er ferien ved at være slut. En ferie hvor sommerens store dille har sendt mange mennesker på gaden, for at spille Pokemon Go med telefoner i hænderne.

Her i huset er alle 3 børn helt skudt i de små væsener og den mindste bestilte derfor en pokemon skattejagt til sin fødselsdag. Det ønske måtte jeg jo honorere og den blev et kæmpe hit.

Skattejagten ligger jeg på bloggen her, så i kan kopiere den eller lade jer inspirere. Den kræver selvfølgelig at man laver sit eget kort med pokemons på. Præmien kunne børnene indløse i form af 5 pokemon kort, da de var færdige.

Pokemon skattejagt

 

Storebælt skal ikke være gratis

kattegatbro fra Niras rapport

Storebæltsbroen genererer et overskud på ca. 2 mia danske kroner om året. Det har fået et kor af syddanskere med LA i front, til at kræve at broen gøres gratis. God logik for den del af andet, da de mener motorvejen og toget over Fyn er nok for Danmark.  Men god logik må være at vi arbejder på at få hele landets infrastruktur så god som muligt, og derfor skal Storebælt  sevfølgelig ikke væregratis.

Broafgiften er fastsat således at både færgerne fra Langeland til Lolland og Molslinjen kan leve uden statsstøtte og så vores store broer kan betale sig selv af. Hele økonomien for broerne er samlet i det statsejede selskab Sund og Bælt, som står for driften af både Femern, Øresund og Storebælt.

At vi har et overskud, viser blot at broerne er en rigtig god ide, og at der er brug for dem. De 2 mia årlige kroner fra Stolebælt, bør bruges til at binde Danmark endnu bedre sammen. Sund og Bælt skal se og få startet op på projekteringen af en Kattegat Bro. En bro som kan skabe et helt nyt Danmark. Et Danmark med et samlet arbejdsmarked på størrelse med Hamborg, hvor der kan pendles mellem landets to største byer på en time.

Onde tunger påstår, at Kattegarbroen ikke kan betale sig selv, da den vil koste omkring 100 mia. Mange andre mener, at det vil være den bedste investering, som Danmark kan gøre.

De 2 mia om året bliver på 30 år til 60 mia i nutidskroner. Hvis vi lader dem blive i selskabet Sund og Bælt og  udvikler  infrastrukturen for hele Danmark, så vil en Kattegat Bro aldrig blive en risiko for skatteborgerne.

http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/88112-trafikokonom-kattegatforbindelse-kan-tjene-sig-selv-hjem-pa-3-4-ar