Tid til fællesskab.

kalundborgaften

Det var med stor bekymring og ærgrelse, at vi fredag morgen kunne konstatere, at der igen blev pustet til frygten for “de fremmede” i Kalundborg. Vi kunne i bybilledet se plakater, opsat af yderligtgående danskere, hvor formålet var at fremstille DF´s udlændingepolitik som blødsødent. Tilsyneladende hersker frygten for “de fremmede” i Kalundborg i så høj grad, at et yderligtgående parti vælger byen til at iværksætte en kampagne, hvis formål er, at score stemmer fra DF. Det er desværre ikke det eneste eksempel på, at frygten og vreden lever i Kalundborg. Alt for ofte finder vi indlæg i den lokale avis, der nærer folks frygt for nydanskere. Da asylcenteret skulle åbne på det tidligere sygehus, oplevede vi hvordan byen delte over i to. For og imod. Venner, naboer og sågar familiemedlemmer befandt sig pludselig på hver sin side. For nogen var ankomsten af flygtninge bekymrende, et farvel til det Danmark de kender og elsker, for andre en mulighed for at styrke og udvikle det Danmark de kender og elsker. Siden har det vist sig, at de dommedags-agtige profetier er gjort til skamme. Ikke mindst takket være en bred frivillig indsats.

Vi kan dog stadig konstatere, at der er ekstremistiske kræfter i vores dejlige kommune, og det er ikke på asylcenteret de befinder sig. Det er blandt etniske danskere, bosiddende i Kalundborg. De dukker op som små trolde med skræmmebilleder og usaglige anekdoter. De puster til mistroen og hadet. De deler istedet for at samle. Folk tilhørende en bestemt religion bliver gjort til potentielle terrorister. Noget vi ser svært foreneligt med grundlæggende danske værdier og frisind. Historien viser, at den slags dæmonisering blot avler mere frygt og had, hvilket i sidste instans netop resulterer i øget radikalisering og terror. Er det ikke netop det vi skal undgå? De fremmedfjendske partier vil flytte Danmark i en retning, der netop ligner de selvsamme regimer som de kritiserer. Se bare DFs seneste forslag om udgangsforbud på asylcentre. Det råber til himlen.

Vi nægter at underkaste os det billede af frygt og had.

Vi ønsker et Kalundborg, hvor det fortsat er dejligt at bo, arbejde og leve.

Vi ønsker at benytte vores overskud som danskere i et demokratisk samfund til at løfte i stedet for at nedbryde.

Vi ønsker at venner, naboer og familiemedlemmer er sammen om at skabe det bedst mulige samfund med plads til alle.

Bh.

Jeppe Sørensen (B)

Kristina Püschl (F)

Jesper Hjelm Kristensen (Ø)

Rasmus Jørgensen (Å)

Pokemon skattejagt

pikachu

Så er ferien ved at være slut. En ferie hvor sommerens store dille har sendt mange mennesker på gaden, for at spille Pokemon Go med telefoner i hænderne.

Her i huset er alle 3 børn helt skudt i de små væsener og den mindste bestilte derfor en pokemon skattejagt til sin fødselsdag. Det ønske måtte jeg jo honorere og den blev et kæmpe hit.

Skattejagten ligger jeg på bloggen her, så i kan kopiere den eller lade jer inspirere. Den kræver selvfølgelig at man laver sit eget kort med pokemons på. Præmien kunne børnene indløse i form af 5 pokemon kort, da de var færdige.

Pokemon skattejagt

 

Storebælt skal ikke være gratis

kattegatbro fra Niras rapport

Storebæltsbroen genererer et overskud på ca. 2 mia danske kroner om året. Det har fået et kor af syddanskere med LA i front, til at kræve at broen gøres gratis. God logik for den del af andet, da de mener motorvejen og toget over Fyn er nok for Danmark.  Men god logik må være at vi arbejder på at få hele landets infrastruktur så god som muligt, og derfor skal Storebælt  sevfølgelig ikke væregratis.

Broafgiften er fastsat således at både færgerne fra Langeland til Lolland og Molslinjen kan leve uden statsstøtte og så vores store broer kan betale sig selv af. Hele økonomien for broerne er samlet i det statsejede selskab Sund og Bælt, som står for driften af både Femern, Øresund og Storebælt.

At vi har et overskud, viser blot at broerne er en rigtig god ide, og at der er brug for dem. De 2 mia årlige kroner fra Stolebælt, bør bruges til at binde Danmark endnu bedre sammen. Sund og Bælt skal se og få startet op på projekteringen af en Kattegat Bro. En bro som kan skabe et helt nyt Danmark. Et Danmark med et samlet arbejdsmarked på størrelse med Hamborg, hvor der kan pendles mellem landets to største byer på en time.

Onde tunger påstår, at Kattegarbroen ikke kan betale sig selv, da den vil koste omkring 100 mia. Mange andre mener, at det vil være den bedste investering, som Danmark kan gøre.

De 2 mia om året bliver på 30 år til 60 mia i nutidskroner. Hvis vi lader dem blive i selskabet Sund og Bælt og  udvikler  infrastrukturen for hele Danmark, så vil en Kattegat Bro aldrig blive en risiko for skatteborgerne.

http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/88112-trafikokonom-kattegatforbindelse-kan-tjene-sig-selv-hjem-pa-3-4-ar

Håbet for Røsnæs skole

roesnaesskole

I denne uge er jeg blevet citeret flere gange af medierne på grund af situationen med for få

elever på Røsnæs Skole. Først i Nordvestnyt mandag d. 5. april og igen tirsdag d. 6. april af TV

Kalundborg. Det kalder på, at jeg selv sætter lidt flere ord på, hvad jeg tænker.

Først og fremmest er det rigtig ærgerligt, at Røsnæs skole har svært ved at nå de 6 elever,

som det kræves, for at kommunalbestyrelsen vil tildele penge til en klasse. Det er især

ærgerligt, fordi der så uanset hvad der sker, vil være et hul i klasserækken. Det gør det igen

endnu sværere året efter, at starte med en lille klasse, da der så ikke er en klasse at samlæse

med.

Så først og fremmest, så er mit håb, at der dukker nok børn op til, at kommunens eneste skole

certificeret med grønt flag, kan starte en klasse efter sommerferien. Med det kan skolen vinde

tid og chancerne for at overleve på sigt vil blive større.

Kigger vi på geografien, så giver det god mening, at have en skole på Røsnæs. Der er nemlig

langt til nærmeste skole i Nyrup. Desuden ved vi, at et lokalsamfund, har sværere ved at

overleve på langt sigt, hvis ikke der er en skole i nærheden. Og netop på Røsnæs har vi et af

de bedste eksempler på et aktivt lokal samfund, der vil gøre en forskel. Røsnæs

beboerforening er blandt andet kendt for at have skaffet de 16 millioner sammen til det

spændende Røsnæs Rundt projekt og pasning af fyret. Røsnæs har udviklet sig til at være

kommunens mest besøgte turist attraktion med deres hjælp.

Men hvad skal der til, for at Røsnæs skole kan overleve? Hvis skolen kan vinde tid, så er der

muligheder. Og skoler kæmper en brag kamp og er meget synlig i medierne. Aktuelt har 740

delt et facebookopslag for skolen, om at den mangler børn, og om hvad den kan tilbyde. Og

740 delinger på under et døgn er altså imponerende. Efter sigende, så har det allerede tirsdag

givet en indmelding mere på skolen. Vinder vi tid, så kan Kalundborg Kommune tænke kreativt

og lave skole på en anden måde med mere samlæsning end det sker i dag, lidt som det

kendes på Sejerø. Men det kræver dispensation i undervisningsministeriet og tager tid.

Muligheden kan også være, at kommunalbestyrelsen i Kalundborg åbner op for at lave mindre

eller større strukturelle tilpasninger i skolevæsenet, så mængden af skoler, tilpasses behovet.

Til august 2017, vil antallet af elever der starte i 0. klasse, være ca. ¼ del færre end for blot 5

år siden. Og dette er sket uden, at kommunalbestyrelsen har løftet et bryn. Efter min mening,

så vil det være ansvarligt, hvis man tog en debat op, hvordan vi kan lave et fremtidssikret

skolevæsen i Kalundborg Kommune. Hvordan sikrer vi en god geografisk fordeling? Hvor store

klasser ønsker vi i gennemsnit? Ønsker vi flere spor på hver skole med den fleksibilitet det

giver? Vil vi have overbygnings skoler? Har skolebygningerne den rette kvalitet? Er skolerne

for dyre at varme op og vedligeholde? Vil vi erstatte gamle skoler med nye?

Lige nu har man intet gjort, og det truer livet på Røsnæs skole. En skole som ellers leverer

fantastisk kvalitet og som det giver god geografisk mening at bevare.

Ferierod går ud over børnene

Sveboelle_Skole

En ændring af ferieplanerne for skolerne, har nu to gange været oppe i børne og familieudvalget. Første gang fik administrations indstilling et OK, men der rejste sig en storm af protester, hvor der blandt andet blev spurgt ind til, om det ikke skulle i høring. Det skulle det, og der blev gennemført en hastehøring.

På det netop overståede møde, havde vi så sagen oppe igen. En gennemført høring viste, at de fleste medarbejder udvalg samt skolebestyrelser, ønskede ændringen for skolernes sommer og juleferie fastholdt. Et flertal i udvalget, valgte at følge høringssvaret og stemme ja. Jeg stemte nej og ønskede, at vi ventede det til næste år, så forældrene, har en chance.

Taberne er de mange børn som rammes. Hensynet til det mindretal, burde være nok, til at et klart nej. Mange børn bliver stillet overfor valget imellem om de vil med deres forældre på planlagt ferie, eller om de vil starte i skole til tiden, med deres klassekammerater. Det er et unfair og umuligt valg.

Dertil kommer de mange forældre, som for længst har planlagt deres ferie, da det kræves af virksomhederne. Jeg kender mange som føler sig dårligt behandlet her. Nu står vi med børn der skal pjække efter sommerferien, en masse forældre der ikke kan få passet børn i en alt for lang juleferie, samt nogle busplaner der ikke passer.

Jeg er ikke stolt af denne sag, og derfor stemte jeg nej på vegne af Det Radikale Venstre.

http://tv-kalundborg.dk/–4237

 

Kattegat forbindelsen skal bygges

Fredag d. 5. februar har Ole Glahn og jeg dette læserbrev i Nordvestnyt:
Kattegatforbindelsen vil være et stort aktiv for både Danmark som vækst region, men i særdeleshed også for Kalundborg Kommune. Kalundborg vil bogstavelig talt blive centrum af vækst region Danmark perfekt beliggende med dybvandshavn ud til Storebælt.
Derfor var det da også med nogen undren, at vi radikale i Kalundborg, for nyligt kunne læse, at transportminister Hans Christian Schmidt forsøgte at begrave broen.
Derfor drøftede vi sagen med vores transportordfører i folketinget Andreas Steenberg. Både han og partiet kan godt se mulighederne i broen. Derfor varede det da heller ikke længe før der kom en melding fra Det Radikale Venstre om at arbejdet med at få skabt grundlag for broen skal fortsætte. Det samme gjorde flere andre partier kort efter, og der er nu flertal uden om regeringen til at arbejdet fortsætter.
Lokalt er der bred enighed blandt partierne inklusive venstre, om at den bro er en god ide. Lad os fortsætte det gode samarbejde om infrastruktur til gavn for Danmark og Nordvestsjælland.
Ole Glahn
Jeppe Sørensen
Kommunalbestyrelsesmedlemmer

Vindmøller i Sejerøbugt vil være en mulighed for Kalundborg Kommune

Nyby møller 2

På kommunalbestyrelsesmødet onsdag d. 27/1 blev et høringssvar fra Kalundborg kommune til energi styrelsen stemt ned af et stort flertal. Ud fra den foreliggende VVM redegørelsen, så havde jeg gerne set et mere positivt svar af kommunen, hvormed jeg stemte nej.

En vindmøllepark vil være et flot symbol på en bæredygtig fremtid også for vores børn, børnebørn og oldebørn.

En møllepark på 200 MW vil give arbejdspladser, især midlertidige, men også blivende. Den vil give liv fra servicefirmaer med base i formodentlig i Havnsø eller Nyby havne.

VVM redegørelsen er et godt stykke arbejde og ja der er plads til små forbedringer som beskrevet i vores høringssvar, men man er ikke i tvivl om, at vindmølleparken vil kunne ses. Den er placeret imod Nord i forhold til Røsnæs, så lys og refleksioner bliver ikke et problem.

Der er taget mange hensyn og kun ved Nyby er parken så tæt som 4 km fra land. Alle andre steder er den noget længere væk. Møllerne på Asnæs er ca. 3 km fra Kalundborg by, og er et smukt symbol på den Kalundborg Kommunes grønne symbiose profil.

Det er useriøst, når vi kommunen antyder, at folkestemningen er imod parken. Det ved vi intet om. Jeg har talt med mange borgere, som er positive for parken og en bæredygtig fremtid.

Stemmen i kommunalbestyrelsen er på vegne af mig selv, samt halvdelen af den radikale bestyrelse. Vi har højt til loftet og plads til at være uenige og til at drøfte tingene.

Skaterbane bliver en fantastisk aktivitet for de unge i nu- og fremtidens Kalundborg

skaterbanen

I Munkesøen i Kalundborg, kan man for tiden følge, hvordan arbejdet med kommunens nye skaterbane tager form. Den er designet af skatere selv. Firmaet, der har fået opgaven, består af skater entusiaster, der tydeligvis ligger sjæl og stolthed i arbejdet. Det kan kun blive godt. Jeg glæder mig selv, til at tage den i brug med min søn.

Den gamle, slidte og ofte farlige bane, var den mest brugte aktivitet i Munkesøens rekreative område.

Derfor er jeg overbevist om, at de 700.000 er et rigtigt sats på fremtiden for Kalundborg og at banen vil blive en del af mange gode barndomsminder. Og netop de gode barndomsminder kan være vigtigt, når det handler om, at få de unge til, at flytte tilbage til Kalundborg, hvis de har været rejst væk for f.eks. at læse videre. Etableringen af det nye Multihus, er et andet eksempel, som virkeligt gør en forskel, for den unge generation.

Vi har i forvejen flere end landsgennemsnittet, som flytter tilbage efter endt uddannelse, men endnu flere må gerne gøre det. Vi har brug det. Vi har brug for at de unge ikke keder sig og de unge har brug for gode samlingssteder. Kalundborg skal være en kommune for alle generationer.

Skaterbanen er et sats på fremtiden med de unge. Den underbygger vores bosætningsstrategi. Den vil tiltrække mere liv til midtbyen, da børnene helt sikkert vil lokke forældrene afsted, så bilen bliver startet.

Tillykke til Kalundborg med den snart færdige skaterbane.

Se også:

http://tv-kalundborg.dk/Anlaegsprojekter-paa-rette-vej

Tilpasninger på skoleområdet er tvingende nødvendige.

herredsåsenSveboelle_Skole

Kalundborg Kommune har i dag et skolevæsen i den dyre ende, hvor karaktererne halter efter landsgennemsnittet. Og da forklaringen ikke er vores passionerede og dygtige lærere, så skal vi kigge andre steder. Vi bør kigge på om vi bruger vores penge rigtigt. Vi kan ikke blive ved med at byde de små skoler usikkerhed hvert år, for om de kan starte en nulte klasse.

Derfor bør man drøfte tilpasninger, før man drøfter dispensation til opstart med færre end 10 elever på Røsnæs og Løve-Ørslev skoler. Virkeligheden er desværre bare at det ikke er muligt. Venstre er nemlig gået til valg på, at man blot lader skoler lukke, som ikke har elever nok. Nye toner, da der blot har været dispenseret siden 2007 fra en skolestruktur, der stiller krav om 10 elever ved skolestart, som ellers blev vedtaget af et enigt byråd. I første omgang er man dog ikke helt klar til skridtet. Så derfor foreslås en dispensation, hvor kun ¾ dele af de normale midler følger med oprettelsen af klasserne på 6 og 8 elever, og med krav om sammenlæsning med første klasserne. En dårlig løsning synes jeg.

Hvis venstre åbent ville tilkendegive, at vi skal kigge på nødvendige tilpasninger, så ville jeg være klar til en fuld dispensation nu. Kompromiset med ¾ dele eller ½ støtte frygter jeg vil ødelægge både 0. og 1. klasse på de to små skoler.

Lidt 2015 facts! Kalundborgs elever har karakter gennemsnit på 6,2 og går i skoler der i gennemsnit rummer 261 elever samt koster i snit 62.904. En anden provinskommune i Nordjylland Brønderslevs elever har karakter gennemsnit på 6,9 og går i skoler, der i gennemsnit rummer 354 elever samt koster i snit 44.305. En elev i Kalundborg koster således 18.599 kr. mere. Vores 4323 elever koster 80 millioner mere at få igennem folkeskolen end de gør i Brønderslev.

Her i 2015 har vi stadig i alt 564 6 årige børn som potentielt kan gå i vores folkeskoler, så det faldende børnetal har ikke ramt for alvor endnu. Allerede næste år har vi kun 505. I 2018 er vi nede på 466.

Skal vi fortsætte med blot at lade de små skoler bløde mere eller mindre, eller skal vi lave de nødvendige tilpasninger, så vi får en fornuftig geografisk spredning, anvendelse af bygningsmassen og kvalitet? Vil vi kunne skabe bedre forhold for lærere og pædagoger og sikre at eleverne på en gennemsnitsskole bliver færre om at dele hver lærer? Jeg er overbevist om det.

0 klasse og skolestørrelser Kalundborg Kommune:

2015 start total 14/15 klasser
nyrup 36 427 0-9
raklev 24 190 0-6
rynkevang 46 351 0-9
røsnæs 8 76 0-6
tømmerup 20 90 0-6
årby 20 152 0-6
sph 56 858 0-10
firhøj 19 244 0-9
svebølle 27 328 0-9
gørlev 19 203 0-9
kr helsinge 18 192 0-9
rørby 16 118 0-6
hvidebæk 28 311 0-9
buerup 12 102 0-6
høng 38 545 0-10
løve-ørslev 5 102 0-6
Sejerø 2 23 0-6
Total 394 4312

 

Beregninger for økonomi for Kalundborg Kommunes skoler:

Antal og kr. karakter størrelser
Næsteved 47.557 kr. 6,5 509
Brønderslev 44.305 kr. 6,9 354
Kalundborg 62.904 kr. 6,2 261
Forskel kr 18.599 kr.
Total elever Kalundborg 4312 stk.
Potentiale kr. 80198888 kr.