Hvordan understøtter vi kommunens erhvervsliv bedst?



Der er to ting, der skal være på plads. Det ene er en hurtig og smidig sagsbehandlingstid og det andet er, at der er den rigtige og kvalificerede arbejdskraft til rådighed. Sagsbehandlingstiden må og skal ned, men ingen kan være uenige i dette, og kommunens folk knokler for det med 6 nye ansatte.

At skaffe den nødvendige arbejdskraft er sværere. Allerede nu mangler flere virksomheder hænder og det bliver kun værre med udvidelserne i industrien. Jeg vil komme med nogen forslag, som jeg vil arbejde for. Kalundborg Kommune bør være en mere attraktiv bosætningskommune for dansk såvel som udenlandsk arbejdskraft.  Det kræver at vi tør lave bedre normeringer i vores dagtilbud. Det kræver at vi får løftet vores folkeskoler med flere og mere uddannet personale. Det kræver at vi får lavet en international linje på en ny eller eksisterende skole. Det kræver at vi tør kulturen i kommunen, og at kulturen får et kvalitetsløft med f.eks. et færdigt og flot kulturhus på havnen. Det kræver at vores bycentre løftes, så de bliver mere spændende med bedre rammer for liv.

En prioritering af børnene har også den fordel, at vores kommune på sigt skaber en mere kvalificeret ungdomsårgang. På den korte bane er jeg sikker på, at en international skole vil få flere af de internationale studerende fra Absalon til at blive i Kalundborg samt at udenlandsk arbejdskraft fra det øvrige EU, ser Kalundborg Kommune som et sted, hvor de kan føle sig velkomne.

Kalundborg skal gå forrest i kampen for klimaet og biodiversiteten

I Kalundborg har vi igennem mange år været verdenskendte for vores symbiose og alt hvad det betyder med at genanvende reststrømme mellem industrier. Det forpligter til at vi skal gå foran når vi skal gøre vores samfund bæredygtigt og passe på naturen og dens diversitet.
Helt lavpraktisk så skal vi være CO2 neutral som kommune, men også have ambitionerne til at hjælpe erhvervslivet, leverandører og borgere med at blive det.
For at vi som kommune selv kan blive det, så skal vi køre grønt med hele bilparken.
Vi skal også have konverteret alle kommunale bygninger til grøn varme.
Vi skal sikre at alle kommunale køkkener laver økologisk mad med lokale råvarer. Vi skal sikre at kommunale arealer ændres fra græs til skov og anden mere vild natur. Og helt aktuelt vil jeg kæmpe for ikke at få motorvej hele vejen ud over Røsnæs eller Asnæs.
Som kommune kan vi også bruge vores ejerskaber af Kalundborg Forsyning samt Kalundborg Havn til forbedringer.
Kalundborg Forsyning er hjørnestenen i symbiosen og jeg vil gerne udvikle den til fordel for borgere og erhverv. Vi skal deltage i forskning og udvikling. F.eks. rummer Kalundborg enorme mængder af overskudsvarme, som kan sendes til gas og oliebyer som Havnsø og Holbæk med nye ledninger. Et andet
forslag er tiltag der kan reducere forbruget af vand inklusive Tissø Vand, så Tissø og Halleby systemet kan få mere vandudskiftning til fordel for dyrelivet.
Kalundborg Havn må og skal først og fremmest sikre landstrøm til den kommende krydstogtsterminal, men
skal også sikre elektrificering af havnens ejet materiel.
Jeg mener at vi skal være ambitiøse og bringe os selv foran, så Kalundborg vil blive et eksempel til efterfølgelse, præcis som vores symbiose har været det igennem mange år. En grøn kommune med en fantastisk symbiose, som udenlandske gæster gladeligt rejser til, for at studere for mere end blot symbiosen.#KV21
Foto: Ole Agerbæk

Vi skal satse på vores børn af mange grunde

Vores børn må være det vigtigste emne frem imod kommunevalget i 2021 for Kalundborg Kommune. Vi kan nemlig gøre det meget bedre for vores børn i kommunen og det skal vi gøre.
Vores børn er kommunens fremtid, og vi skal gøre alt hvad vi kan for at de alle sammen har det godt. Hvis vi sikrer at vores børn er sunde, trives og lærer, så går kommunen lysere tider i møde. For at sikre dette, så skal vi starte helt nede fra. Vores børn er som en pyramide og jo stærkere et fundament de står på, desto bedre går det dem i alle årene der kommer derefter.
Vi skal derfor tage det seriøst, når regeringen og støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale har sagt, at vi skal have minimumsnormeringer. Vi må sikre at målet opfyldes i Kalundborg Kommune med de midler det kræves.
Minimums normeringer giver os et godt fundament for at løfte folkeskolen, men det kan ikke stå alene. Kalundborg Kommunes skoler skal løftes op til at være i den bedste 3. del i landet og dermed langt væk fra bunden, hvor resultaterne findes i dag. Det vil kræve investeringer i folkeskolerne og vilje til gøre tingene bedre. Både i form af flere hænder til undervisning og SFO, men også i bedre og mere tidssvarende bygninger.
Kan vi lykkes med at få løftet vores dagtilbud og skolerne, så vinder vi på alle parametre senere. Vi får bedre arbejdskraft til Kalundborg Kommunens succesfulde erhvervsliv. Vi sparer på de sociale ydelser, når flere børn kommer igennem folkeskolen som en succes. Sidste år fik 25% af en årgang under 2 i afgangseksamen for dansk og matematik. I år er der pyntet på tallet med et turboforløb. Vi skal hen, hvor et turboforløb som brandslukning ikke er nødvendigt, og hvor vi ikke taber så mange elever på gulvet.
Jeg er overbevist om at en satsning på børnene betaler sig på den lange bane og bliver en gevinst.
Problemet er at vi skal betale nu og at gevinsten først kommer efter flere valgperioder. Derfor kræver satsningen mod.
Med ønske om bedre vilkår for vores børn fra en far til 5
Jeppe Sørensen
KV21 kandidat Det Radikale Venstre

Infrastrukturen binder os sammen – men der mangler noget

I dag er motorvejene kun veje ind og ud af København. Det er skidt for klimaet og det er skidt for balancen. Derfor skal vi have bundet Sjælland sammen på tværs, før vi kan sige, at vi har et komplet motorvejsnet på øen. Holbæk motorvejen skal gå helt til Kalundborg og der skal være en tværmotorvej fra Rønnede til Kalundborg over Slagelse og Næstved.

Kan vi komme i mål med det, så får vi skabt en Sjælland i mere balance, hvor den halve million mennesker på Syd og Vestsjælland, bliver bundet bedre sammen. Det vil skabe jobs og vækst på den side af Sjælland og færre vil køre ind og ud af København, når der pludselig bliver alternativer tættere på.

Men motorvej er og bliver aldrig den hurtigste eller mest klimavenlige transportform. Derfor skal vi også satse alt hvad vi kan, på at få vores togbaner elektrificeret og hastighedsopgraderet. Elektrificeringen kan være med enten køreledninger eller med nye batteritog.

Kvaliteten af flere lokalbaner kan også styrkes, ved at lade dem køre videre imod København. Det vil styrke både lokalbanerne og hovedstrækningerne, hvor frekvensen dermed kan øges.

Klimaet skal reddes nu og vi har travlt

Jordens temperatur stiger med foruroligende hast.

Samtidigt oplever vi at havisen og gletcherne smelter med foruroligende hast. Vi har travlt.

Danmark, der før var en grøn førernation, har mistet momentum. Vi er nu langt nede på listen over landenes  CO2  reduktioner i Europa. Det kan vi takke DF og LA for, som pressede regeringen i den retning.

Men det går ikke. Vi er nødt til at leve op til Paris aftalen, så vi kan få begrænset den forventede temperatur stigning.

Vi mangler at få nogle klare aftaler for udfasning af benzin og diesel biler. Vi foreslår 1 mio i 2030. Men elbiler giver ikke noget i sig selv. De er kun en brik i den samlede billede.

Vi skal have indrettet vores elnet intelligent, så vi kan fordele forbruget ud over døgnet. D.v.s. fryserens kompressor skal køre når vi ikke laver mad og elbilen skal lades om natten.

Vi skal kunne lagre el. På den måde kan vi bedre få udnyttet strømmen med mindst muligt lagring og den grønne strøm bliver billigere.

Vi mangler landbruget. Lad os få udtaget nogle af de dårligeste jorde og få gjort dem til naturområder: f.eks skov, overdrev eller vådområder. Skovene kan dyrkes bæredygtig, hvor man sikrer tilvækst. Det vil lagre CO2, samtidigt med at vi kan blive mere elvforsynende med flis til vores mange helt nødvendige kraftvarme værker.

Vådområderne sikrer mod udvaskningen og sammen med overdrevene sikrer biodiversitetet.

Og så kan vi ikke løse tingene alene, da vejret skifter alle stedet, og landende har forskellige fordele og udfordringer. Vi kan løse udfordringerne sammen i Europa. Europa skal have et sammenhængene elnet med fri konkurrence. Lad os få udnyttet de mange gode off shore arealer vi har omkring Danmark, så Danmark kan blive 100 % grønt samtidigt med at vi kan tjene penge på at forsyne Europa med vindstrøm, når solen ikke skinnet på de tyske solceller. Nordsøen kan om man vil levere vindmøllestrøm nok til hele Europa.

Lad os sende flere penge til forskning i andre energikilder.

Det er også en mulighed at regulere sig til besparelse f.eks. ved afgifter på kød og flyrejser. Men det løser ikke problemerne, så teknologisk skal vi finde ambitionerne om at have førertrøjen i teknologikapløbet på igen.

Fingrene væk fra friskolen

Fredag tog jeg en snak med skolelederen Jakob Søborg på “Friskolen på Røsnæs”, om hvad en nedsættelse af “koblingsprocenten” det offentlige tilskud vil betyde for den lille og nystartede skole. Jeg kan garantere for at det vil gøre ondt.
 
Skolen er endnu en i rækken af friskoler landet over, som er blevet skabt, når et lokalsamfund tager kampen op imod kommunale skolelukninger. Friskolen på Røsnæs nærmer sig kun lige sin 1 års fødselsdag og har i dag ca. 135 elever.
 
S har i denne valgkamp foreslået at folkeskolen skal løftes med penge der tages fra friskolerne, ved at sænke koblingsprocenten. Faktisk ønsker de at sænke andelen af børn i friskoler fra de nuværende 18 % til kun 10 %. I mange af kommunerne i storkreds Sjælland, der er tallet langt højere netop fordi friskolerne er poppet som lokalt landsbyskoler.
 
Det er en helt forkert tilgang. Og skulle de lykkedes med det, så vil det betyde mange lukninger af friskoler.
 
Jeg vil gerne være med til at løfte folkeskolen. Det er faktisk helt nødvendigt, men ikke på bekostning af friskolen. Helt generelt skal vi løfte børneområdet fra vuggestuen til endt uddannelse.
 
Er du enig i, at S skal holde fingrende væk friskolernes penge, så DEL gerne.

Hvor kan man stemme på mig

Mange venner og kollegaer spørger mig om de kan stemme på mig.

Det kan man hvis man bor i Storkreds Sjælland som er vist med lyserød på billedet.

Det varierer hvor man finder mig på den Radikale liste. I Kalundborg og Odsherred kommuner står jeg øverst. I de øvrige kommuner står jeg som nummer 7.

Stem personligt.

Opdateret debat oversigt

Status på planlagte aktiviter med mig som kandidat, hvor jeg håber på at se så mange af jer som muligt når der er åbent for offentligheden:

Mandag d. 20 fejrer jeg min fødselsdag med er besøg på Kalundborg Gymnasium hvor jeg har fået en time med samfundsfagseleverne. Om aftenen står den på klima debat oppe i Odsherred i Stenstrup forsamlingshus kl. 19.00. Hvis nogen vil køre med, så er i velkomne. Jeg har plads til 6 gæster fra Kalundborg.

Tirsdag d. 21. er der stor debat afholdt af Kalundborg egnens erhversråd. Den er vist kun for erhversrådet og dets medlemmer.

Mandag d. 27. er der debatmøde på den rytmiske højskole i Vig kl. 19. Jeg skal stille med en sang fra højskolesangbogen, hvori man kan afspejle vores politik. Hvis nogen vil med her, så kan jeg igen have 6 med fra Kalundborg.

Tirsdag d. 28. er det debatmøde om hvordan vores børn har det. Det er på Postgården i Kalundborg kl. 19.00.

Onsdag d. 29. Er der debatmøde på Vesterlyng Camping med ordstyrer Ole Glahn kl. 16.30 😉

Derudover er der planlagt uddeling i Asnæs centret d. 2. Juni med Odsherred foreningen.

Mød mig til debatter i valgkampen FT 2019

Nu er vi godt inde i første uge af valgkampen. Tirsdag blev valget udskrevet, og den stod på første debat. Det var Fagforenignernes Hovedorganisation, der have inviteret til debat under emnet arbejdsmiljø på produktionsskolen i Svebølle.

Næste debatter der er planlagt for mig som kandidat er:

20.5 Stenstrup Forsamlingshus i Odsherred klima debat kl. 19-21.

21.5 Kalundborg Egnens erhversråd inviterer til erhversdebat på postgården i Kalundborg fra kl. 17.00 til 21.00